Den bedste kameramobil i 2023 – stem her

Har Samsung, Apple, OnePlus, Xiaomi eller Google det bedste kamera i en smartphone? Stem på de bedste fotos i Mobilsidens store blindtest af den bedste kameramobil i 2023.

Den bedste kameramobil i 2023 – stem her

Starten af 2023 har budt på et væld af store telefonlanceringer, og igen i år har producenterne fokus på mobilkameraet. Kameraet er den måske vigtigste feature i en moderne smartphone, og derfor er danskerne også meget optagede af, hvor godt kameraet er i nye telefoner på markedet.

Vi har derfor taget en håndfuld af de nyeste og bedste smartphones fra starten af 2023 med til Nordkap i det nordlige Norge for at finde ud af, hvilken mobil der har det absolut bedste kamera. Det skal, traditionen tro, ske med hjælp fra dig og alle de andre læsere.

Læs også: Test af de nyeste smartphones

Vær med til at vælge årets mobilkamera

Nedenfor kan du se i alt 10 gallerier med de fem telefoner, som er:

I hvert galleri finder du samme motiv taget med hver telefon, og de er præsenteret i vilkårlig rækkefølge. Billede 1 i det første galleri er altså ikke nødvendigvis taget med samme telefon som billede 1 i de næste galleri og så fremdeles.

Vi har samtidig fjernet al metadata fra billederne, så nysgerrige sjæle ikke kan finde frem til, hvilke telefoner der har taget de forskellige billeder.

Om cirka to uger afslører vi, hvilke telefoner der har taget de forskellige billeder i hvert galleri, og på baggrund af det samlede antal stemmer kårer vi den bedste kameramobil i 2023.

Dermed er der ikke andet end at sige god fornøjelse! Stem under hvert galleri nedenfor.

Se også: Guide til at finde den bedste kameramobil

1. Istap

Disse fotos er taget med vidvinkelkameraet og tester telefonernes evne til at fokusere på istappen i forgrunden, samtidig med at både forgrund og baggrund skal eksponeres korrekt. Telefonernes evne til at ramme en korrekt hvidbalance kommer på prøve med sneen på store dele af motivet.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

2. Solnedgang, sne og hytte

Igen tester vi telefonernes hovedkamera med vidvinkel, men ved solnedgang, hvor lysniveauet daler. Til gengæld fotograferer vi i direkte sol, så her kræves en god HDR-algoritme til at undgå, at solen overeksponeres, samtidig med at det snedækkede landskab og den mørke træhytte er tilstrækkeligt oplyst.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

3. Selfie

Her tester vi telefonernes selfiekamera og deres evne til at stille skarpt på Mobilsidens chefredaktør, Daniel, samt ramme en korrekt hvidbalance både hvad hudfarve (glød) og sneen i baggrunden gælder.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

4. 10x zoom

Her har vi zoomet ind til 10x zoom, uanset om telefonerne opnår det udelukkende via digital zoom, optisk zoom eller en kombination. Her er det især detaljegraden og skarpheden, du bør kigge efter. Men også farvetemperaturen er igen vigtig, da den kan ændre sig, hvis/når telefonerne tager linsen med telefotolinse i brug.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

5. Ultravidvinkel

I dette motiv tester vi telefonernes sensor med ultravidvinkellinse. Her opnås et bredt synsfelt. Når man bruger denne sensor, er det fordi man gerne vil have så bredt et synsfelt – altså så meget af motivet med på billedet som muligt, men ikke på bekostning af billedkvaliteten. Ved ultravidvinkel kan de ydre dele af billederne ofte blive meget forvrængede, hvilket kan ødelægge billedet.

Også her bør du kigge efter detaljegrad, skarphed, eksponering og farvenøjatighed.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

6. 5x zoom

Her tester vi telefonernes evne til at udføre 5x zoom indenfor. Dette motiv er krævende, fordi rævens pels virkelig udstiller de telefoner, der gør billederne kunstigt skarpe i efterbehandlingen, ligesom manglende detaljegrad fra sensoren også tydeligt kan ses. Det kunstige lys tester også telefonernes HDR-algoritmer og evne til at eksponere korrekt.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

7. Vidvinkel (nattilstand deaktiveret)

Her tester vi telefonernes evne til at tage fotos i mørke uden aktivt at have valgt nattilstand. Her er det således op til telefonernes algoritmer at tage det bedste foto i mørke omgivelser. Motivet tester telefonernes evne til at eksponere både den oplyste himmel og horisont og det mørke bjerg i baggrunden samt sneen i forgrunden.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

8. Vidvinkel (nattilstand deaktiveret)

Her tester vi igen telefonernes evne til at tage fotos i mørke uden aktivt at have valgt nattilstand. Motivet tester telefonernes evne til dels at oplyse den mørke himmel og dels at eksponere hytten – og særligt lamperne – korrekt.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

9. Nordlys (nattilstand aktiveret)

Her har vi valgt nattilstand og fotograferet nordlys håndholdt. Resultaterne afhænger i høj grad af, hvor lang lukkertid telefonerne har valgt. Længere lukkertid giver flottere farver og tydeligere nordlys, men med risiko for, at rystelser forplanter sig som sløring af billedet. Også her bør hvidbalancen (sneen) vurderes.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

10. Portræt

Til sidst har vi testet telefonernes portrætfunktion. Her forsøger telefonerne via softwaren at separere forgrunden (Daniel) fra baggrunden. Bemærk telefonernes forskellige sløringsalgoritmer i baggrunden samt om Daniel – særligt omkring håret – er separeret korrekt fra baggrunden.

Ved portrætfotos bør du også vurdere, om detaljegraden, skarpheden og hudfarve (glød) er tilfredsstillende.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...