DxOMark: Samsung Galaxy Note10+ vipper Huawei P30 Pro af pinden
Kameraet i det nye store flagskib fra Samsung, Galaxy Note10+, har været en tur i gennem DxOMarks omfattende test. I testen har Note10+ opnået rekordhøje 113 point, hvilket betyder at Huaweis seneste kamera-fokuserede P30 Pro bliver vippet af pinden og må nøjes med andenpladsen.
På trods af kun 2x optisk zoom, mod 5x på Huawei P30 Pro, så formår Note10+ samlet set at slå det kinesiske flagskib. I kameradelen er det i eksponeringen, farverne, artifakter, blitz og bokeh at Samsung’en slår Huawei P30 Pro – Altså 5 sejre ud af 9. Men det er specielt på videodelen af Samsung Galaxy Note10+ rykker fra Huawei P30 Pro, hvor Note10 får 101 point og Huawei P30 Pro 97 point. Farver og tekstur klarer Note10+ ifølge DxOMark bedre.
Det er ikke kun bagkameraet i Galaxy Note10+ der brillierer, for frontkameraet indtager ligeledes førstepladsen hos DxOMark. Note10+ opnår 99 point og har overtaget Zenfone 6, der formåede at skrabe 98 point sammen. Ganske imponerende af Note10+, da Zenfone 6 bruger dens primære kamera, altså bagkameraet, til selfies.
Så ifølge DxOMark er Samsung Galaxy Note10+ den nye mobile kamerakonge. Vi får meget snart Note10+ til test og så må vi se om vi er enige.
Top 10 mobilkameraer på DxOMark
- Samsung Galaxy Note10+
- Huawei P30 Pro
- Samsung Galaxy S10
- Honor 20 Pro
- OnePlus 7 Pro
- Huawei Mate 20 Pro
- Huawei P20 Pro
- Samsung Galaxy S10+
- Xiaomi Mi9
- Apple iPhone XS Max
Apple iPhone XS Max formår netop at holde sig på top 10. Det bliver spændende at se om de kan lave om på dette med den kommende iPhone 11.