Fejl hos Apple: Gratis reparation af denne iPhone
Apple har fundet ud af, at der er problemer med skærmene på nogle af deres iPhone-modeller. Nærmere betegnet drejer det sig om telefoner i iPhone 11-serien, der er fremstillet mellem november 2019 og maj 2020. Fejlen gør, at skærmene på et antal iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max ikke længere på reagerer på berøring.
Hvis man gerne vil se om ens telefon er på listen over de telefoner, der har mulighed for den gratis service, så skal man tjekke telefonens serienummer.
Læs også: iPhone 11 den bedst sælgende mobiltelefon i 3. kvartal
Find serienummer på din iPhone
For at finde serienummeret på iPhone 11-serien skal man gå i Indstillinger -> Generelt -> Om. Hvis ens iPhone ikke kan tændes, kan man finde enhedens serienummer ved at tjekke stregkoden på salgsæsken. Derudover findes nummeret også på den originale produktkvittering.
Hvis serienummeret optræder på listen, skal man tage stilling til, hvor man vil have den repareret. For at sikre, at telefonen er berettiget til det gratis tjek, så undersøges telefonen, før den serviceres.
Man kan få telefonen tjekket hos et Apple-autoriseret værksted, eller man kan ringe til Apple Support og få arrangeret, at telefonen sendes til et Apple Repair Center. Inden man indleverer ens iPhone, så sørg for at lave en sikkerhedskopi til iCloud.
Læs også: Test og anmeldelser af iPhones
Få refunderet en reparation
Hvis ens iPhone har været ramt af touchscreen-problemet, og man allerede har betalt for en reparation, kan man bede Apple om at få refunderet beløbet.