Fejl på iPhone 6S: Sådan får du nyt gratis batteri
Fejlramte batterier lader desværre til at være en gennemgående tendens blandt mobilproducenter i dag. Samsung har måtte sande et kæmpe nederlag med deres katastrofetelefon Note 7 og senest har også Apple måtte erkende problemer med deres mobilbatterier.
Det drejer sig helt konkret om enkelte af sidste års model iPhone 6S, som kan være ramt af en fejl på batteriet.
Se også: Eks-Apple-designer: Pladsmangel skyld i Galaxy Note 7-fiasko
Derfor har Apple nu iværksat et program, hvor du gratis kan få skiftet dit batteri, såfremt det er en del af den mulige fejlramte produktion.
Det eneste du skal gøre er, at indtaste din iPhone 6S’s serienummer på Apples side, hvorved du får at vide om din mobil er berettiget til et nyt batteri, som så skal skiftes hos den nærmeste Apple Servicepartner.
Læs denne: Samsung: Årsag til Galaxy Note 7-skandale offentliggøres snart
Sådan gør du
Du finder serienummeret ved at få ind i din mobils indstillinger, vælge “Generelt”, “Om” og så kigge på informationerne ud fra “Serienummer”.
Herefter skal du besøge Apples supportside og indtaste serienummeret, hvorved du får at vide om du er ramt eller ej.
Såfremt du er berettiget til et nyt batteri skal du tage kontakt til en af Apples servicepartnere, og du kan finde den nærmeste her.
Se også: Rygte: Apple lancerer ny iPad-størrelse til foråret
Apple anbefaler desuden at du sørger for at foretage en backup af din mobils indhold til enten iTunes eller iCloud, slår Find my iPhone fra og til sidst nulstiller din mobil i “Indstillinger”, “Generelt”, “Nulstil” og “Slet alt indhold og indstillinger”
Du skal dog være opmærksom på, at såfremt du har en ødelagt skærm, er du nødt til få denne lavet, før de kan udskiftet batteriet.
Du kan læse mere om, hvorfor Apple må ty til denne proces på deres side her.
Se også: Brugere klager: kritisk fejl i Googles Pixel kamera