Første billede lækket: Her er Samsungs vilde klaptelefon

Samsung er på vej med en toptunet klaptelefon, som får specifikationer lig dem i den kommende Galaxy Note 8. Nu er det første billede blevet lækket.

Første billede lækket: Her er Samsungs vilde klaptelefon

Samsung har allerede serierne Galaxy S og Galaxy Note, så den sydkoreanske producent lancerer en ny topmodel hvert halve år, men det er ikke den eneste serie med topmodeller fra Samsung. Specifikationer på og billeder af en ny topmodel er nemlig dukket op.

Der er dog ikke tale om en helt normal topmodel, men derimod en klaptelefon – altså et noget usædvanligt format til en topmodel. På Twitter er et billede af telefonen nu dukket op af tipsteren mmddj_china, som har en lang historik med store afsløringer.

Læs også: Samsung klaptelefon med Snapdragon 800 CPU spottet

På billedet ses pressefotos af telefonen fra alle vinkler: forfra, bagfra, siderne, toppen og bunden. Forfra kunne telefonen ligne en hvilken som helst anden smartphone, hvor der er en Full HD-skærm på 4,2” ifølge Sammobile. De andre vinkler afslører dog, at det er en klaptelefon. Telefonen kan altså i al sin enkelthed klappes op, og så vil der formentlig være et T9-tastatur at finde.

Bagpå ses et design, der minder særdeles meget om det nuværende design fra Galaxy S8 og den kommende Galaxy Note 8-topmodels design. Det samme gør sig gældende for bunden, og det er ikke helt tilfældigt.

Telefonen er nemlig en sand topmodel, der ifølge samme tipster i et andet tweet ventes at få navnet Samsung W2018 og modelnummeret SM-W2018. I motorrummet vil der således gemme sig en Snapdragon 835-processor fra Qualcomm, som vil være suppleret af hele 6 GB RAM og 64 GB lagerplads. Derudover vil klaptelefonen byde på et 12 megapixel kamera med optisk billedstabilisering og et lille batteri på kun 2.300 mAh.

Kommer næppe til Danmark

Der er dog flere indikationer på, at Samsung W2018 ikke vil være at finde på disse breddegrader. For det første lancerer Samsung kun smartphones med Qualcomm-processorer i USA og Kina og dermed ikke i internationale varianter, som sælges herhjemme. For det andet er tidligere Samsung W-smartphones kun blevet lanceret i Kina, da der tilsyneladende synes at være et marked for disse der.

Læs også: Rekordomsætning i nyeste Samsung-regnskab

Det er langt fra første gang, at Samsung har lanceret en klaptelefon med topspecifikationer. I 2014 lancerede Samsung modellen W2014, året efter modellen W2015 med navnet Golden 2, og i 2015 blev modellen W2016 lanceret. November måned sidste år bød, ikke overraskende, på modellen W2017, og nu begynder det, der så må formodes at være modellen for den kommende vinter, altså at vise sig.

Flere nyheder om Smartphone

Emnet er stadig relevant. mobilsiden gik videre med sagen. 25/7/2017 havde vi dette at sige med en ny vinkling på emnet Nokia sætter dato på næste flagskibslancering – Læs mere her. Få også seneste nyt om emnet her.