Global mobilkrise: Konkurrenterne vakler, mens Apple stortrives

En massiv prisstigning på hukommelse rammer mobilproducenter hårdt. Mens deres produktion styrtdykker, stormer Apple frem.

Global mobilkrise: Konkurrenterne vakler, mens Apple stortrives

Priserne på RAM og hukommelse er på himmelflugt, og det skaber alvorlige rystelser på det globale smartphonemarked.

En ny analyse viser, at krisen især gør ondt på producenterne af billigere mobiltelefoner, mens nogle af giganterne fortsat står stærkt.

Se også: De bedste iPhones til prisen

Dyr hukommelse dræner de budgetvenlige mærker

Ifølge en ny opgørelse fra TrendForce er den samlede globale smartphoneproduktion faldet med 1,7 procent i første kvartal af 2026.

Årsagen skal findes i en enorm efterspørgsel på hukommelse fra AI-sektoren, hvilket har presset priserne voldsomt i vejret.

Selvom mange producenter indtil nu har kunnet tære på ældre og billigere komponentlagre, begynder krisen nu for alvor at bide sig fast i regnskaberne.

Det går især ud over kinesiske mærker som Xiaomi, Oppo og Vivo. Xiaomi har måtte skære deres produktion med hele 38 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Kilde: Trendforce

Årsagen er mærkbar, idet de markant dyrere komponenter æder den i forvejen meget smalle fortjeneste på særligt budget- og mellemklassetelefoner.

Apple og Samsung trodser krisen

Helt anderledes ser det dog ud for markedets absolutte sværvægtere. Apple formår at vende den globale udvikling til deres fordel og kan notere en markant produktionsfremgang på hele 20 procent.

Denne succes bæres i høj grad frem af den meget populære iPhone 17-serie. Apple har med deres premium-fokus langt nemmere ved at absorbere de højere komponentpriser uden at skulle gå på kompromis med indtjeningen.

Også Samsung klarer frisag med en lille stigning i produktionen. Deres stærke finansielle fundament og store portefølje af high-end mobiler sikrer dem mod de værste rystelser, selvom sydkoreanerne ganske givet også mærker presset i deres lavere prisklasser.

Se også: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

Regningen ender hos forbrugeren

Udviklingen tegner et tydeligt billede af et mobilmarked i opbrud. Vi ser ind i en tid, hvor de prisvenlige mærker bliver tvunget til en langt mere konservativ produktionsstrategi for at beskytte deres bundlinje, mens giganter som Apple og Samsung kynisk kan udnytte situationen til at æde vigtige markedsandele.

Producenter af budgettelefoner er enormt sårbare over for pristigninger på komponenter. I sidste ende peger alt på, at de stigende komponentpriser vil resultere i højere prisskilte ude i butikkerne i løbet af 2026.