Google slår Apple: Kommer først med ny skærm
En ny lækage afslører, at Pixel 11 får en skærm, som selv de nyeste iPhones og Galaxy-telefoner må kigge langt efter i starten.
Læs mere: Her er de bedste Android-mobiler i 2026
Pixel 11 får Samsungs nyeste M16-panel
Ifølge nye rapporter fra det koreanske medie ETnews, vil Google Pixel 11-serien blive udstyret med Samsungs nyeste og mest avancerede OLED-skærm, kaldet M16.
Det betyder, at de kommende Pixel-telefoner får markante opgraderinger, når det kommer til både lysstyrke, farvegengivelse og strømforbrug.
Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026
Google overhaler iPhone 18 og Galaxy S27
Det mest opsigtsvækkende er dog timingen. Da Google typisk lancerer deres flagskibe i august, vil de efter alt at dømme blive de første på markedet med denne teknologi.
Selvom iPhone 18 Pro også forventes at bruge M16-panelet, lander Apples telefoner sandsynligvis først i butikkerne nogle uger senere.
Samsungs egne topmodeller i Galaxy S-serien ser ud til at halte bagefter endnu mere bagefter, da deres S27 serie bliver lanceret i første kvartal af året.
Nu så vi Samsung lancere et specielt “privacy display” på deres S26 Ultra. Et display, der faktisk svækker kvaliteten en lille smule, så det er nok en meget god ide, at Samsung bruger lidt ekstra tid, inden deres næste store lancering.