HTC går på Android 2.0 med Hero

Næste store version af systemet Android kommer til HTC Hero.

HTC går på Android 2.0 med Hero

Hero kører på styresystemet Android 1.5 og springer ifølge de seneste udmeldinger version 1.6 over og går direkte på Android 2.0.

Meldingen er kommet ud på HTC’s officielle Twitter feed men der er ikke nogle forlydener om hvornår opdateringen er klar.

HTC har tidligere til Mobilsiden.dk sagt, at en Hero-update der retter danske sprogfejl ventes i slutningen af november. Ved samme lejlighed blev det gjort klart, at der kun er være tale om kostmetiske ændringer. Derfor kan v 2.0 være længere ude i horisonten.

Konkurrenten Motorola sender i begyndelsen af november mobilen Droid med Android 2.0 på gaden i USA.

Android 2.0 indeholder blandt andet Google Maps Navigation som for første gang giver dør-til-dør navigation i Maps.

Læs også:
HTC Hero – fed touchmobil (produkttest)