HTC HD2 har potentiale som spillemaskine
Den nye HD2-smartphone fra HTC har potentiale til at blive en håndholdt spillemaskine.
Den 4,3″ store skærm giver således god plads til at styre begivenhederne med fingrene, og den lynhurtige 1GHz Snapdragon-processor er den kraftigste af sin slags i de telefoner, der er på markedet i øjeblikket.
PDA.pl har publiceret en video med tre eksempler på spil, der er blevet tilpasset HTC HD2. Det første spil på videoen – Electopia – er endda et såkaldt OpenGL 2.0-spil, der har en del flotte grafiske detaljer. HTC vil dog kunne tilbyde endnu flottere spil, hvis de finder nogle partnere, der er interesseret i at udvikle til HD2-modellen.
OpenGL er den teknologi, som håndterer 3D-grafik på telefonerne, og 2.0-versionen giver spiludviklerne gode muligheder for at udvikle mere avancerede, 3D-grafiske spil.
Det er dog ikke alle telefoner, hvor OpenGL 2.0 kommer til sin ret. Eksempelvis understøtter iPhone 3G kun OpenGL 1.1, mens 3GS-modellen kan køre 2.0-versionen.
Se videoen her…
Læs også:
– Mobiltest af HTC HD2
– Video: Oplev testen af HD2