Huawei Mate 8 – Bomstærk hypermobil kommer til Danmark

CES2016 - Huawei lancerer deres ultimative flagskib Mate 8 med kæmpeskærm, kæmpebatteri og kæmpekræfter.

Huawei Mate 8 – Bomstærk hypermobil kommer til Danmark

Huaweis Mate serie er tiltænkt dem der gerne vil have tingene i et nummer større. Med den nyeste variant, Mate 8, synes den kinesiske producent at være opsat på, at følge konceptet helt til dørs.

Telefonen er som sådan ikke nogen hemmelighed, den debuterede i det kinesiske hjemmemarked i forrige måned – men ved dette års CES-forbrugerelektronikmesse giver selskabet nu deres superstjerne en international debut.

Med Mate 8 får du, ligesom i Mate 7, et kæmpedisplay der dominerer et nydeligt designet metalhus. Mobilen er altså stadig en kolos, men ved at mindske rammen omkring skærmen er den fortsat til at betjene.

”Selvom skærmen er på hele seks tommer, har vi lagt et stort stykke arbejde i at bevare følelsen af et lækkert og elegant device, som giver en behagelig og effektiv brugeroplevelse,” forklarer direktør for Huawei Danmark, Thor Gøtz .

Humlen med Mate 8 skal dog findes i det indre, som får et grundig overhaling. Alt fra processor til kameraet er styrket, mens softwaren nu er bedre til at udnytte til mange kræfter.

Se også: Huawei lancerer Mate 8 med topspecifikationer

Huawei Mate 8
Foto: Huawei

Specifikationer Huawei Mate 8

Mål: 157,1 x 80,6 x 7,9 mm, 185 gram
Skærm: 6” Full HD display, 368 PPI, 95% NTSC farver, 1500:1 kontrast
Ydelse: Kirin 950 octa-core (4×2,3 GHz + 4×1,8 GHz), 3GB RAM, i5 co-processor
Batteri: 4.000 mAh med quick-charge og reverse charging
Kamera: 16MP, f/2,0 optik med optisk billedstabilisering, 8MP frontkamera
Lagerplads: 32GB
Software: Android 6.0 Marshmallow + Emotion UI
Øvrigt: fingeraftrykslæser, NFC, split-screen mode

Ny avanceret mekanik

Øjestenen i Mate 8 er ikke lige til at øjne, før du tager den i brug. I maskinrummet er det nu et nyt Kirin 950 chipset det regerer, og takket være ny A72 arkitektur giver det mere end en fordobling af ydelsen. De første tests antyder da også, at Huawei overgår markedet allerhurtigste Android-telefoner.

Samtidig er den nye mekanik mere mådeholden ved at være at 70 procent mere energieffektiv end tidligere.

Se også: Huaweis næste Mate 8 får super-kraftig processor

Generelt set, kommer du nok sjældent til at mangle strøm med Mate 8, som byder på et af mobilmarkedets største batterier med 4.000 mAh at dele ud af. Det rækker til over to døgns brug ifølge Huawei.

Skulle du alligevel løbe tør, kan den medfølgende kvikoplader tanke op mod halvdelen af batteriet op på en halv time – nok til et døgns brug.

Huawei Mate 8
Foto: Huawei

Split-software og stærkt kamera

For at udnytte den avancerede teknik er den nyeste Android 6.0 Marshmallow ledsaget af en opdateret Emotion UI interface fra Huawei. Interfacet låner fortsat mange elementer fra Apples iOS, men udvider dem med eksempelvis splitscreen funktion til multitasking.

Kameraet lyder på 16 megapixels, styrket af en lysstærk f/2,0 optik med optisk stabilisering – hvilket bør sikre bedre resultater – især i mørke omgivelser. Frontkameraet er også forbedret og byder nu på 8 megapixels til selfie-entusiasterne.

Se også: Huawei Ascend mate 7: en businessmobil er født [TEST]

Forårsdebut til en skarp pris

Huawei Mate 8 kommer med 32GB lagerplads og vil komme i to nuancer af grå: ’Moonlight Silver’ eller ’Space Gray’.

Den danske lancering er fastlagt til marts måned, mens den vejledende udsalgspris lyder på 4.599 kroner.

Læs også: Huawei stormer frem: 100 mio. solgte smartphones i 2015

Sagen efterfølgende

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 28/12/2015 kom den efterfølgende historie med sagen om Huawei stormer frem: 100 mio. solgte smartphones i 2015 – Den videre historie kan du læse her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Huawei..