Huawei P10 Lite er lanceret
Huawei har netop præsenteret deres nyeste lavpris-mobil, Huawei P10 Lite, i en pressemeddelelse.
Selve lanceringen kommer ikke som nogen overraskelse, idet vi de seneste år er blevet vant til at se en Lite-version af topmodellerne, henholdsvis P8 Lite og P9 Lite.
Således bliver vi heller ikke snydt denne gang, hvor vi for nylig så præsentationen af P10 og P10+, og nu altså P10 Lite. Her bringer vi alle nyhederne ved den nye mobil.
Læs også: Honor 8 Pro: Huawei lancerer prisstærk stormobil
Større end sin storebror
Skærmen på P10 Lite er, selvom Huawei kalder det for en lillebror, faktisk større end den på P10-flagskibet. Du får helt nøjagtig 0,1 tomme mere Full HD display, der skubber displaystørrelsen op på 5,2 tommer.
Inde i maskinrummet gemmer sig en Kirin685 processor, som er en otte-kernet sag
I motorrummet finder du en otte-kernet Kirin 655 processor, der leverer en smule hurtigere hastigheder kontra på P9 Lite – op til 2,36 GHz. Derudover leveres P10 Lite med 3 GB RAM og 32 GB intern hukommelse med mulighed for SD-kort på op til 256 GB.
Softwaren er opdateret så den nu kører Android 7.0 sammenkoblet med Huaweis EMUI 5.1 styresystem. Batteriet lyder dog fortsat på 3.000 mAh.
På kamerasiden finder vi et 12 megapixels bagkamera med f/2,2 optik, mens du på fronten får et 8 megapixel kamera til dine selfies – endda også med P10’s nye ansigtsgenkendelse Portrait Mode.
Det mest overraskende ved P10 Lite er dog det, at den lanceres med en mikro-USB port, frem for USB Type-C som alle andre af Huaweis nyere mobiler, og det må karakteriseres som et noget mystisk træk – men trods alt har den dog ikke droppet sit jackstik.
Se denne: Huawei P10: En stilsikker sag [TEST]
Køb den allerede nu
Huawei P10 lite kan allerede nu købes hos en lang række forhandlere, og du kan finde den billigst her på Mobilpriser.dk
P10 Lite kan fås i farverne sort, blå, hvid og guld.
Specifikationer
Mål: 146,5 x 72 x 7,2 mm, 146 gram
Vægt: 146 gram
Skærm: 5.2” Full HD LCD
Ydelse: Kirin 658 16nm octa-core (4×2,1 + 4×1,7 GHz), 3 GB RAM
Batteri: 3.000 mAh med 18W fast charge
Kamera: 12 MP f/2,2 optik + 8 MP frontkamera
Lager: 32GB + micro-SD op til 256 GB
Software: Android 7.0 Nougat, EMUI 5.1
Øvrigt: Fingeraftrykslæser, Mikro-USB (Fast Charge)
Pris: Vejledende 2.499,- kroner. Kan findes billigst på Mobilpriser.dk