Hurtigere produktion af iPhone X nedbringer ventetiden

Efter en utrolig sløv start med at få fremstillet nok eksemplarer af iPhone X er der endelig kommet gang i produktionen, og det nedbringer ventetiden.

Hurtigere produktion af iPhone X nedbringer ventetiden

I de første måneder af produktionen af iPhone X så det meget svært ud for Apple at imødekomme den helt enorme efterspørgsel, der har været på iPhone X siden afsløringen og stadig er her. Først i løbet af 1. kvartal næste år ventedes Apple at kunne levere nok eksemplarer, men nu er der endelig store fremgange at spore.

Læs også: iPhone X forsalg: flere ugers ventetid efter få timer

Produktionen af iPhone X når nemlig det hidtil højeste niveau ifølge Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo. Det skriver hjemmesiden MacRumors.

En halv million eksemplarer fremstilles om dagen

Ifølge analytikeren startede Apple ud med en beskeden produktion på kun 50.000 til 150.000 eksemplarer af iPhone X om dagen, hvilket på ingen måde ville kunne imødekomme efterspørgslen. Sidenhen er det lykkedes Apple gradvist at få skruet op for produktionen, men det er først de seneste forbedringer, der er til at tage at føle på.

Læs også: Nu tager produktionen af iPhone X endelig fart

Nu produceres der nemlig et sted mellem 450.000 og 550.000 eksemplarer af iPhone X om dagen på fabrikken Hon Hai Precision Industry Co. Ltd. – bedre kendt som Foxconn. For halvanden måned siden lå antallet angiveligt på 400.000 eksemplarer om dagen. I et notat oplyser Ming-Chi Kuo følgende:

”(1) Hon Hais daglige sendinger af iPhone X er steget fra 50.000-150.000 eksemplarer for 1-2 måneder siden til 450.000-500.000 eksemplarer. (2) Forsendelser af Careers LCP LTE-antenne vil formentlig stige med 100 % fra måned til måned i både november og december. (3) Afkastet fra produktionen af projektionsmodulet lavet af LG Innotek og Sharp er steget fra under 60 % for 1-2 måneder siden til over 80-90 %.”

Med andre ord holdes Apple ikke længere tilbage af manglende komponenter og kvalitetskontrol som tidligere – og det vil kunne mærkes, vurderer analytikeren. Det har tidligere været hans vurdering, at Apple ikke vil være i stand til at levere alle forudbestilte iPhone X før en gang i 1. kvartal 2018.

10-20 % flere iPhone X leveres inden jul end ventet

Apple vil fortsat ikke kunne følge med efterspørgslen før i starten af det nye år, men der bliver alligevel produceret flere iPhone X end ventet.

Han vurderer derfor, at Apple vil kunne levere 10-20 % flere iPhone X i 2017 end først antaget. Dermed vil nogle ordrer allerede blive leveret inden årsskiftet, hvor de tidligere stod til først at blive leveret i det nye år. I Apples danske webshop er ventetiden dog til at leve med – mellem 5 og 10 dage for iPhone X med 64 GB lagerplads, oplyser Apple.

Læs også. Alle iPhones næste år får samme design som iPhone X

Mange forhandlere af iPhone X – især varianten med 256 GB lagerplads – kæmper dog med at have nok eksemplarer på lager, og mange forhandlere får den først hjem i løbet af december måned. Det samme gælder for Apple selv, som heller ikke kan levere iPhone X med 256 GB lagerplads i Danmark før 5. til 12. december.

Det videre forløb i sagen

Der blev releativt hurtigt pustet nyt liv til historien. mobilsiden har holdt fast i temaet. 22/11/2017 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en vinkel på Analytiker: Næste års iPhones understøtter dual-SIM – Artiklen kan læses her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..