Hvor tynd bliver iPhone 17 Air?

Den kommende iPhone 17 Air bliver den tyndeste iPhone nogensinde, men hvor tynd bliver den egentlig? Det kan du få et indtryk af her.

Hvor tynd bliver iPhone 17 Air?

Den kommmende iPhone 17 Air bliver den tyndeste iPhone nogensinde. Men hvor tynd bliver den egentlig? Det kan du få et indtryk af herunder.

Se også: Køb og sælg brugte iPhones

Den tyndeste iPhone nogensinde

iPhone 16 blev en mindre opgradering, mens vi kan forvente mere nyt med iPhone 17-serien, der kommer senere i 2025.

I år introduceres en iPhone 17 Air, der bliver den første af sin slags. Det startede med MacBook Air, hvor efternavnet beskrev en tynd og let computer. Derefter kom iPad Air og nu er altså en iPhone Air også på vej til Air-familien.

iPhone 17 Air vil ikke være en topmodel, men vil derimod imponere ved at være ekstremt slank og let. Prismæssigt vil iPhone 17 Air blive placeret mellem iPhone 17 og iPhone 17 Pro-modellerne. Den kan altså få en pris fra omkring 8.799 kr., som den nuværende 16 Plus-model koster vejledende.

Se også: Google lancerer Pixel 9-serien: Bedre end iPhone?

Hvor tynd er iPhone 17 Air?

Spørgsmålet er dog, hvor tynd vi kan forvente iPhone 17 Air bliver? Det er der nogle ganske gode bud og forklaringer på.

Først og fremmest skal der være plads til en USB-C-indgang i iPhone 17 Air, så den kan altså ikke blive tyndere end det. Et USB-C-stik dog kun 2,6 mm højt – så tynd bliver den dog ikke.

Derimod kunne iPhone 17 Air blive omtrent så tynd som en iPad Pro, der er den tyndeste enhed fra Apple nogensinde. Den viser hvor tynd en iPad kan være, og måske også hvor tynd en iPhone kan være.

Den nye iPad Pro er 5,1 mm i 13 tommer varianten og 5,3 mm i 11 tommer varianten. Den vil være imponerende tynd, når man står med den i hånden.

Rygterne peger på, at en iPhone 17 Air vil være 5,5 mm tynd. Til sammenligning er en iPhone 15 7,8 mm og en iPhone 15 Pro 8,25 mm, og en iPhone 16 Pro Max 8,3 mm.

Bliver iPhone 17 Air lidt over 5 mm i tykkelse vil den ikke kun være den tyndeste iPhone nogensinde, men også den tyndeste smartphone nogensinde.

Se også: De absolut bedste iPhones

Alternativer til iPhone 17 Air

Der er ingen nyere smartphones med et traditionelt design på markedet i Danmark, som har en tykkelse i nærheden af, hvad iPhone 17 Air får.

Dermed kan vi forvente, at Apple starter en ny bølge af meget tynde telefoner, når først iPhone 17 Slim er kommet på markedet. Samsung er også på vej med Galaxy S25 Edge, som også bliver en ekstra tynd model.

Der er mange gode mobiltelefoner derude, men hvor får man mest for pengene? Er det en iPhone du er ude efter, kan du se et overblik med de bedste iPhones til prisen herunder.

Se også: Bedste iPhones til prisen