I dag lander Samsung Galaxy S10 i butikkerne

Fra i dag bliver det muligt at se, prøve og ikke mindst få en Samsung Galaxy S10 med hjem fra butikkerne.

I dag lander Samsung Galaxy S10 i butikkerne

I dag er dagen hvor Samsungs nyeste flagskibe i Galaxy S-serien lander i butikkerne. Så har man lyst til at se, prøve og måske eje en, så er der nu mulighed for det. Det betyder samtidig at Samsungs forudbestillingstilbud, hvor man fik et gratis sæt Galaxy Buds med, nu er udløbet.

Samsung Galaxy S10 kommer i tre udgaver:

  • Samsung Galaxy S10e – en billigere og fysisk mindre udgave. Den kan du læse mere om her. Den vejledende pris for Galaxy S10e er 5.999 kroner.
  • Samsung Galaxy S10 – den klassiske udgave. Her får man en lidt større skærm med buet glas samt fingeraftrykslæser indbygget i skærmen. Den vejledende pris for Galaxy S10 er 7.199 kroner.
  • Samsung Galaxy S10+ – Er med dens 6,4 tommer skærm den største af de tre S10-modeller. I forhold til S10 har den en ekstra frontkamera. Den vejledende pris for Galaxy S10+ starter ved 7.999 kroner.
  • Samsung Galaxy S10+ Performance Edition – En specialudgave af S10+ i Ceramic Black med 1TB lagerplads og 12GB RAM. Den vejledende pris er 12.699 kroner.

Alle tre modeller kan du læse meget mere om her. Vi har også allerede testet Galaxy S10 og S10+. Den anmeldelse findes lige her:

Test: Samsung Galaxy S10 og 10+

Tiåret for Galaxy-telefonen

I forbindelse med at Samsung fejrer tiåret for den første Galaxy-telefon, blev Galaxy S10, S10 + og S10e præsenteret ved et storslået lanceringsevent i februar. Alle telefoner i den nye Galaxy S10-serie er udstyret med den nye Dynamic AMOLED-skærm, der af den respekterede hjemmeside DisplayMate har opnået højest score nogensinde.

Kameraet i de nye Galaxy S10 modeller har også fået en gevaldig opgradering. På S10 og S10+ finder man et tredobbelt kamera og på S10e en dobbeltkamera. 

“Det er utroligt spændende at se tilbage på, hvor hurtigt udviklingen er gået siden vi introducerede vores første Galaxy-telefon. Med Galaxy S10 serien har vi sat en ny standard for, hvad man skal kunne forvente af de bedste mobiltelefoner, hvad enten vi taler om design, ydeevne, kamera eller brugervenlighed,”

siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark.

Samsung Galaxy S10
De ni første Galaxy S-modeller. Foto: Mobilsiden.dk

Alle Samsung Galaxy S10-modeller findes ved teleselskaber og i både online- og fysiske butikker landet over.

Læs også: Samsung Galaxy S10e: De første indtryk

Mere til nyheden

Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden har bragt sagen videre. 7/3/2019 gik redaktionen videre og publicerede en artikel om Samsung Galaxy S10e: De første indtrykKlik her for artiklen.. Seneste nyheder om Samsung galaxy ser du her..