iPhone 17 Air kan blive endnu tyndere end ventet
Den velkendte analytiker Ming-Chi Kuo hævder, at tidligere meldinger om en iPhone 17 Slim med en tykkelse på kun 6 mm undervurderer, hvor tynd den bliver – i hvert fald på det tyndeste sted.
Rygter om en slank iPhone 17 har cirkuleret siden juni 2024. Til en start forlød det, at den ville blive tyndere end iPhone SE, som måler 7,3 mm i tykkelsen. I november 2024 kom der så oplysninger om, at den vil blive betydeligt tyndere – nemlig blot 6 mm.
Se også: Swappie har de bedste priser på brugte iPhones
Bliver helt ned til 5,5 mm tynd
Alligevel hævder Ming-Chi Kuo nu, at iPhone 17 Air kommer til at blive kun 5,5 mm tyk (eller rettere tynd). Det vil dog kun gælde for den tyndeste del af iPhonen.
”Den ultratynde iPhone 2H25 vil have den tyndeste del på omkring 5,5 mm,” skriver Ming-Chi Kuo i sin blog. Han tilføjer ingen yderligere detaljer, så det er ikke muligt at være sikker på, hvad han mener med, at dette tal kun gælder for en del af telefonens tykkelse.
Det er ikke utænkeligt, at de 5,5 mm gælder for hele konstruktionen, bortset fra kamerahuset, som plejer at være tykkere. Alternativt kan det være, at Apple gør den kommende iPhone ekstra tynd ved at anvende et kileformet design, hvor den er tyndere bunden end i toppen, ligesom i ældre udgaver af MacBook Air.
Et kileformet design vil dog formentlig gøre det vanskeligere at udnytte pladsen optimalt.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Bliver for tynd til fysisk SIM-kort
Apple må foretage nogle kompromiser for at opnå det meget tynde design. Først og fremmest har der gået rygter om, at batteriet bliver mindre som følge heraf. Også antallet af kamerasensorer bagpå skulle blive reduceret på grund af pladsmangel.
Ming-Chi Kuo oplyser også, at iPhone 17 Slim/Air vil være for tynd til at have plads til et fysisk SIM-kort. Det vil ikke være et problem i USA, hvor iPhones allerede sælges uden SIM-kortholder.
I Europa og i Danmark er vi dog vant til at kunne bruge både eSIM og fysisk SIM-kort, men i den ultratynde iPhone 17-model vil det altså kun være muligt at bruge eSIM. Det er dog noget, som kan forværre salget af telefonen i Kina, forventer analytikeren.
Alligevel forventer Ming-Chi Kuo, at iPhone 17 Slim kan komme til at sælge bedre end iPhone 16 Plus, som den menes at erstatte. Han tror dog ikke, at den vil give det samlede iPhone-salg et betydeligt løft, fordi prisen vil være højere end prisen på iPhone 16 Plus. Den blev lanceret med en dansk pris fra 8.499 kr.
Se også: iPhone SE 4 – eller iPhone 16e – kommer inden april
Alternativer til iPhone 17 Air
Der er ikke mange smartphones på markedet, der er i nærheden af at være lige så tynde som den kommende iPhone 17 Air.
De tyndeste smartphones, som man kan købe i dag, er modsat iPhone 17 Air alle foldbare telefoner:
- Honor Magic V3 (4,35 mm): Pris fra 13.799 kr. Se aktuelle priser og tilbud
- Honor Magic V2 (4,7 mm): Pris fra 8.419 kr. Se aktuelle priser og tilbud
- Samsung Galaxy Z Flip 6 (6,9 mm): Pris fra 5.998 kr. Se aktuelle priser og tilbud
- Motorola Razr 40 Ultra (7,0 mm): Pris fra 6.288 kr. Se aktuelle priser og tilbud
Er du interesseret i at se de bedste iPhones på markedet, kan du her se de iPhones, der er bedst i test.
Se også: Seneste nyt om mobiltelefoner