iPhone 18 Pro ændres så lidt, at de gamle covers passer

Apple ændrer angiveligt så lidt på designet af iPhone 18 Pro, at eksisterende covers til iPhone 17 Pro ser ud til at passe perfekt på den nye model.

iPhone 18 Pro ændres så lidt, at de gamle covers passer

Når Apple i næste måned løfter sløret for nye iPhone 18 Pro-modeller, bliver det tilsyneladende med et ydre, der er stort set identisk med forgængeren.

Faktisk er ændringerne på de nye Pro-modeller så små, at dine gamle covers ser ud til at passe.

Samsung vs. iPhone: Hvorfor holder den ene prisen så meget bedre?

Coverproducent afslører designet på iPhone 18 Pro

Rygterne har længe peget på, at designet på de kommende Pro-modeller stort set ikke ville rykke sig, bortset fra en anelse mindre udskæring til frontkameraet og nye farver.

Nu er de første håndfaste beviser dog dukket op ude i detailhandlen, hvor et nyt Otterbox Figura-cover blevet spottet på hylderne.

På emballagen fremgår det sort på hvidt, at etuiet er skabt til både den nuværende iPhone 17 Pro og den endnu ikke lancerede iPhone 18 Pro.

Selvom det er uvist, om Otterbox handler på officielle data eller præcise prototype-dummies, understreger det, at dimensionerne, knapperne og kameramodulet på den kompakte Pro-model er fuldstændig uændrede.

Guide: Hvornår bør du skifte din mobil ud?

Opgraderinger under motorhjelmen

Det kan umiddelbart lyde en smule uambitiøst, at Apple genbruger formfaktoren én til én, men det er ikke første gang vi oplever det.

Det velkendte ydre design udelukker bestemt ikke store teknologiske spring under overfladen.

Alt tyder nemlig på markante indvendige opgraderinger af hardwaren, hvor især kamerasystemet ser ud til at få en større overhaling.

Det gælder ikke mindst den større iPhone 18 Pro Max, som rygtes at få en variabel blændeåbning på hovedsensoren.

Se også: De bedste mobiltelefoner lige nu

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed