Apple gør sig klar til årets største begivenhed den 9. september, hvor de nye iPhone 18-modeller endelig ser dagens lys.
Går du og planlægger at opgradere, skal du dog holde tungen lige i munden i forhold til årets særlige salgsstart, hvor flere ting er lavet om.
Kun dyre Pro-modeller lander i første omgang
Når iPhone-eventet den 9. september skydes i gang, er det i første omgang kun de to absolutte topmodeller, iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max.
De mere prisvenlige basismodeller i iPhone 18-serien må vi vente længere på, da Apple rygtes til først at sende dem på markedet på et senere tidspunkt.
Ved eventet forventes Apple også at løfte sløret for deres allerførste foldbare model, som forventet vil hedde iPhone Ultra.
Læs ogsåHer er de bedste iPhones, du kan købe lige nu
Dato for forudbestilling af iPhone 18 Pro
Normalt åbner forsalget altid fredagen efter præsentationen, men i år bryder Apple traditionen.
Fredag den 11. september markerer nemlig 25-årsdagen for terrorangrebet i USA, og af respekt udskydes datoen til lørdag den 12. september.
Forudbestillingerne forventes at starte helt præcist klokken 9.00 dansk tid lørdag morgen.
Rygterne peger dog på, at den nye foldbare model muligvis først kan forudbestilles sent i september, men vi vurderer, at Apple meget vel kan vælge at åbne for salget samtidigt for at holde momentum oppe.
Læs ogsåDisse 5 iPhones giver dig mest for pengene
Her rammer iPhone 18 Pro de danske butikker
Selve lanceringen i butikkerne følger Apples velkendte mønster uden forsinkelser.
Hvis du vil have fingrene i en iPhone 18 Pro eller iPhone 18 Pro Max på premieredagen, åbner butikkerne fredag den 18. september fra klokken 8.00 om morgenen.
Forud for butikssalget frigiver Apple den helt nye iOS 27-opdatering den 14. september, så ældre modeller også kan få del i de nyeste funktioner, mens vi venter på, at de første eksemplarer af iPhone 18 Pro lander i butikkerne.
Her på redaktionen ser vi helt enormt frem til lanceringen af iPhone 18 Pro, Pro Max og den nye iPhone Ultra, og du kan selvfølgelig følge med i alle nyhederne på dagen direkte her på Mobilsiden.dk.
Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner