iPhone SE 4 (2025): Seneste rygter og specifikationer
Nu hvor iPhone 16-serien er kommet til salg, retter rygtebørsen allerede fokus på den næste iPhone: en billig 4. generations iPhone SE, hvis alt går efter planen.
Det bliver den første opdatering i iPhone SE-serien i tre år, og det bliver sandsynligvis den største fornyelse af iPhone SE siden starten.
Her er alt vi ved om den næste budgetvenlige iPhone SE (2025).
Se også: Tjek bedste tilbud på brugte iPhones
Nyere design og bedre skærm
Modsat de to tidligere iPhone SE-modeller vil Apple ikke længere bruge en lille 4,7 tommer LCD-skærm. Den nye iPhone SE 4 får derimod et design, der ligner iPhone 14, og derfor også en større 6,1 OLED-skærm.
Designet bliver med flade kanter, Face ID og det mindre hak i skærmen fra iPhone 14. Den vil dog formentlig stadig kun have et enkelt bagkamera i stedet for de to bagkameraer i iPhone 14.
Den næste iPhone SE vil angiveligt også få knappen Handling, som blev introduceret i iPhone 15 Pro og nu også findes i hele iPhone 16-serien. Den erstatter mute-knappen og giver iPhone SE-købere en ny knap, som kan tilpasses.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Sidste iPhone til at få USB-C-port
I modsætning til iPhone 14 og den nuværende iPhone SE fra 2022 forventes Apple at gå væk fra Lightning-stikket i iPhone SE 4.
Det skyldes først og fremmest EU-regler, der kræver, at alle enheder med en opladningsport skifter til det fælles USB-C-stik.
Den næste iPhone SE bliver dermed den sidste iPhone, der går over til USB-C.
Apple Intelligence
Ifølge rygter fra Bloomberg vil den næste iPhone SE 4 understøtte Apple Intelligence – sandsynligvis fordi den udstyres med en hurtig A18-chip og 8 GB RAM.
Det er rigtig gode specifikationer, men det ser ud til, at Apple ønsker Apple Intelligence bredt ud til så mange som muligt – selv på de billigste iPhone-modeller.
Se også: Hvornår er Apple Intelligence klar på dansk?
iPhone SE: Pris og lancering
Ifølge rygterne bliver den næste generation af iPhone SE dyrere – formentlig 499 dollar, hvilket vil svare til en dansk pris på 4.799 kroner.
Til sammenligning koster den gamle iPhone SE fra 2022 3.999 kroner eller 429 dollar. Siden lanceringen af denne har inflation og bedre specifikationer gjort, at den nye iPhone SE 4 bliver dyrere.
Ikke desto mindre er det stadig en god pris, da det vil være 2.700 kroner billigere end iPhone 16.
Den kommende iPhone SE 4 ventes at komme i løbet af foråret 2025.
Hvis du ikke kan vente på at iPhone SE 4 kommer eller du synes, den ikke helt lever op til dine krav til en iPhone, så kan du kigge efter de nye iPhone 16-modeller – ikke mindst iPhone 16 Pro, der er det bedste, Apple kan diske op med på mobilfronten lige nu. Find bedste tilbud på iPhone 16 Pro.
Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones