Klar til 450 megapixel: Oppo Find X9 Ultra lander snart

Oppo Find X9 Ultra får en officiel lancering den 21. april, og den medbringer en kamerateknologi, vi aldrig har set før. Her er hvad vi ved.

Klar til 450 megapixel: Oppo Find X9 Ultra lander snart

Den kinesiske techgigant Oppo har netop sat dato på deres næste store satsning. Med Find X9 Ultra og Find X9s Pro sigter de direkte efter tronen som kongen af mobilkameraer med vilde specifikationer.

Se også: De bedste mobiler til prisen

Oppo Find X9 Ultra får global debut

Oppo har officielt bekræftet, at Find X9 Ultra bliver præsenteret den 21. april. Den gode nyhed er også at denne model tilgængelig både i Kina og på de globale markeder.

Det kan være gode nyheder for de danske forbrugere, der leder efter et alternativ til de andre topmodeller på markedet.

Her skal det dog lige siges, at der er tale om “udvalgte markeder”, men vi regner stærkt med, at Oppos indtog i Europa og Danmark forstætter med Find 9X Ultra.

6.82″ AMOLED skærm med et 144Hz opdateringshastighed. Den er udstyret med Snapdragon 8 Elite Gen 5 og et 7.050 mAh batteri.

Se også: Se vilde Xiaomis topmodeller her

Kameraet der sætter nye standarder

Det helt store trækplaster er kameraet. Find X9 Ultra bliver udstyret med et 10x periskopkamera, der benytter en specialudviklet 50 megapixel Samsung JNL-sensor til at sikre skarpe zoom-billeder.

Et kort overblik over de foventede specifikationer: Telefonen får to 200 megapixel kameraer på bagsiden, en lynhurtig 144Hz AMOLED-skærm og et gigantisk batteri på hele 7.050 mAh, der kan holde strøm i flere dage.

Se også: De bedste mobiltelefoner lige nu

Bliver OnePlus aflivet i samme omgang?

Det store spørgsmål er, om Oppo med disse store mobillanceringer gør klar til helt at aflive mærket OnePlus i Europa. Rygterne om, at OnePlus er på vej til at lukke ned, har bredt sig som en steppebrand – og sjovt nok har OnePlus stadig ikke afkræftet dem.

Det tyder for os på, at der er hold i disse rygter. Det er ærgerligt, men på den anden side minder Oppos og OnePlus’ telefoner nok lidt for meget om hinanden.