Lad mobilen op på 8 minutter med 260W oplader

Nu kan man snart lade en mobil op fra 0-25 procent på et minut og 0-100 procent på under 8 minutter - det sker med 260W oplader.

Lad mobilen op på 8 minutter med 260W oplader

Mobilproducenten Infinix har taget næste skridt ud i lynopladning med en 260W kablet oplader og 110 W trådløs oplader.

Med kablet opladning kan man fylde et batteri op fra 0 til 25 procent på et minut og nå 100  procent på under 8 minutter.  Trådløst tager det 16 minutter at fylde batteriet fra 0 til 100 procent.

Se også: Telefoner med bedst batteritid

90% kapacitet tilbage efter 1.000 opladninger

260W-standarden ankommer kun ni måneder efter, at Infinix præsenterede 180W Thunder Charge. Den nye teknologi bygger videre på dette og opgraderer fra et dobbelt 8C-batteri til et enkelt 12C-batteri med et 4-pumpekredsløbsdesign, der identificerer strømbehovet og tildeler det nødvendige antal opladningspumper.

Ifølge den officielle pressemeddelelse er opladningseffektiviteten 98,5 procent, og testbatteriet på 4.400 mAh oplyses at kunne bevare 90 procent af sin oprindelige kapacitet efter 1.000 opladninger.

Se også: Telefoner med lynopladning

Trådløs opladning med 110W

Den trådløse 110W-opladning anvender specialfremstillede små følsomme spoler med forskellige arkitekturer – der er færre, men bredere spoler på samme plads, hvilket reducerer den interne modstand og efterfølgende sænker telefonens temperaturstigning under opladning, skriver producenten.

Virksomheden har bekræftet, at den nye teknologi vil komme med en kommende Infinix Note-smartphone i år.

Se også: Trådløse opladere til telefoner

Kinesisk producent med produktion og R&D-center i Frankrig

Infinix Mobile er et smartphone-firma med hovedkvarter i Kina, som blev grundlagt i 2013. Deres telefoner fremstilles i flere lande, herunder Frankrig, Indien, Indonesien, Korea, Kina, Pakistan og Indonesien og de har også forsknings- og udviklingscentre i Frankrig og Korea og designer deres telefoner i Frankrig.

Selskabets største markeder er Asien, Mellemøsten og Afrika. Der er pt. ingen forlydende om, at selskabet kommer til Danmark eller Europa, men man kan krydse fingre for, at konkurrenter som OnePlus, Xiaomi og Samsung kan blive inspireret af Infinix og speede deres opladning af telefoner op.