Lækket video afslører Nokia 9 PureView før tid

En lækket reklamevideo viser den kommende Nokia 9 PureView med hele fem bagkameraer frem i alle detaljer.

Lækket video afslører Nokia 9 PureView før tid

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Nokia-fans har noget at se frem til, for den næste topmodel fra den tilbagevendte producent er nemlig lige rundt om hjørnet.

Læs også: Nokia 9 Pureview præsenteres i januar

Faktisk er der ikke særlig mange overraskelser tilbage, for en over et minut lang reklamevideo er blevet lækket via hjemmesiden MySmartPrice. I videoen ser man den kommende Nokia 9 PureView med det spektakulære kamerasetup fra nærmest alle vinkler. Dertil afslører videoen en lang række specifikationer.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

PureDisplay, trådløs opladning og fingeraftrykslæser i skærmen

Nokia 9 PureView får et design mere eller mindre identisk med det, som tipsteren OnLeaks tidligere kunne afsløre. Den får ifølge videoen en 5,99 tommer stor skærm, som er HDR10-kompatibel. Skærmen har en 2K-opløsning – tidligere rygter peger på 1.440 x 2.960 pixels. Nokia selv kalder skærmen for PureDisplay. I skærmen er der også indbygget en fingeraftrykslæser, så du kan låse skærmen op blot ved at trykke med tommelfingeren på skærmen.

Det mest interessante er naturligvis kameraet – eller nærmere de mange kameraer på bagsiden. Der sidder som bekendt fem af slagsen. De nærmere detaljer om, hvilke sensorer der sidder i, kendes endnu ikke, men Nokia oplyser i videoen, at kameraerne i Nokia 9 PureView kan fange 10 gange mere lys end en traditionel kamerasensor i en smartphone. Nokia fremhæver også, at kameraerne giver billeder med ’utrolig tekstur og detaljegrad’ og med ’forbløffende skarp HDR’.

Læs også: Nokia 9: Ny information om flagskibet dukket op

I videoen ses det også, at det via Google Fotos er muligt at ændre fokuspunktet på billeder taget med Nokia 9 PureView. Dermed har du endnu mere styring end normalt over, hvordan billederne skal se ud – vel at mærke efter billederne er taget. Nokia 9 PureView kommer desuden med gratis, ubegrænset sikkerhedskopiering af fotos og videoer via Google Fotos.

En ny feature i Nokia-mobilen bliver også trådløs opladning via Qi-standarden. Derudover kommer den med Android 9 Pie, og telefonen markedsføres – ligesom Nokias øvrige mobiler – som en Android One-mobil, hvor der loves mindst to års softwareopdateringer.

Nokia 9 PureView kommer med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads, og det bliver med sidste generations Snapdragon 845-processor ombord. Prisen er endnu ukendt, men den ventes at blive præsenteret i slutningen af januar måned.

Seneste nyt om Mobiltelefoner