Mobilmarkedet er ikke det nemmeste at tjene penge på, det må LG også sande oven på det senest overståede kvartal.
Det er blevet til intet mindre end 67,8 millioner dollars i tab for LGs mobildivision på blot tre måneder.
Læs også: LG tjener under 10 øre per telefon
Beløbet står i kontrast til resultatet fra forrige kvartal hvor indtjeningen beløb sig til knap 10 øre per solgt telefon – ikke et pangende resultat, men dog ikke et underskud.
Læs også: LG teaser for V10 med to skærme
LG beroliger investorerne med, at der er håb forude med de to seneste lanceringer af V10 og Nexus X5.
I det store hele går det ellers ganske fint for LG, der sælges flere TV i specielt USA og Latinamerika og deres afdeling for husholdningsapparater går ligeledes strygende, i alt kan LG prale af en indtjening på 109 millioner dollars, men det er ikke mobildivisionens skyld.
Kilde: Engadget