Mobilåret 2009: HTC Hero er “Årets Mobiltelefon 2009”
Egentlig havde vi forventet, at Apple for andet år i træk kunne løbe med titlen. Men når alt hype og jubel over iPhone skrabes væk, har iPhone 3GS ikke repræsenteret samme nyskabende udvikling, som de første iPhones gjorde.
HTC har derimod med en kombination af god produktudvikling og lidt held, kunne trække ud i overhalingsbanen.
Da HTC Hero i sommer kom på hylderne, blev vi overraskede over letheden i selv avancerede funktioner som mail, internet samt synkronisering af kalender og kontakter med Microsoft Exchange og Gmail.
Let brugerflade og små funktioner
Brugerfladen er lækkert lavet med stor mulighed for brugertilpasning. Små interaktive programmer (Widgets) kan placeres hvor de ønskes på de syv hjemmeskærme og genveje kan frit tilpasset og justeres.
Mobilen har mange små fede funktioner som f.eks. at vejret automatisk skifter ud fra ens GPS-position, ur og kalenderaftaler opdateres når man rejser ind i en ny tidszone samt smartdial der finder kontakterne i telefonbogen når navnet tastes på mobiltastaturet. Og billeder kan direkte fra kameraet sendes til Facebook eller mail, uden man først skal åbne andre programmer.
Det er særligt detaljerigdommen under overfladen, der får HTC Hero til at trække fra.
Ikke uden kamp
Rejsen for HTC Hero har i 2009 ikke været uden kamp.
Den første version der ramte markedet var jammerlig langsom, og der blev spekuleret på, om processorkraften var stor nok til alt det HTC gerne ville.
Kort efter udsendte HTC en opdatering, der fuldt ud rettede op på de første problemer.
Efterfølgende har vi set en dansk oversættelse med sproglige “hick-ups” – her har HTC dog bebudet en update.
Stadig bedre end de andre
Selvom HTC har haft sine udfordringer med Hero, er det stadig et produkt der holder, og er bedre end de andre telefoner på markedet.
Her i 2010 kommer styresystemet Android i en version 2.0 – også denne opdatering har HTC lovet Hero-brugerne. Det er i hvert fald med til at indikere, at supporten på produktet fortsætter.
Årets Mobiltelefon 2009 – i kort form
Her er nogle af de ord vi kan sætte på, hvorfor vi mener, at HTC Hero er “Årets Mobiltelefon 2009”:
- HTC har turde satse fuldt ud på et helt nyt styresystem (Android) som brugerne ikke kendtei forvejen.
- Med Hero har HTC ikke blot taget en standard Android-version, men har med brugerfladen HTC Sense gjort den til en HTC-telefon med sin egen profil.
- Der er taget en chance designmæssigt, ved at lave et 15 graders knæk i bunden.
- Små funktioner som smartdial, integration af Facebook i kontaklisten, aktivt brug af GPS-position samt imponerede let samspil med Gmail, Hotmail, Exchange m.v. flytter Hero fra “nørd” til “allemands-mobil”.
- Mobilen er hurtig og let at bruge i dagligdagen.
- Tidssvarende funktioner som trådløst netværk, Turbo 3G, fem megapixels kamera, GPS.
- Onscreen tastatur med dansk ordbog der gætter selv komplicerede ord – også dem med æøå.
- Standardstik til headset i toppen samt god musikafspiller.
- Flot tilpasnings-mulig menu- og brugerflade.
Titlen forpligter
Når man som HTC Hero placerer sig på førstepladsen hviler manges øjne på en.
HTC kommer igennem 2010 blot ved at lave en Hero2 i en anden farve eller tilføje en hurtigere processor eller mere hukommelse. Titlen forpligter, nu forventer vi mere!
På redaktionen glæder vi os til at se, hvordan 2010 forløber. Vil de lykkedes HTC at være med i toppen eller trækker f.eks. Nokia for alvor fra?
Mere om mobilåret 2009:
– Mobilåret 2009 – overraskelser og skuffelser
– De tre bedste fra Nokia
– Sony Ericssons 2009-hits
– HTC’s bedste mobiler kom i 2009
– Apple er fed men skal tænke nyt
– Samsung og LG mangler fokus
– De 10 bedste mobiler i 2009
– Kåring af ‘Årets Mobiltelefon 2009’
Seneste tilføjelse i sagen
Der er sket en del siden vi bragte historien. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/12/2009 fulgte redaktionen op med en sag med fokus på Android- og Apple mobiler bliver virusramt i 2010 – Klik her for den efterfølgende artikel.. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..