Moto Secure: Ukompliceret sikkerhed på mobilen

Sikkerhed på mobilen behøver ikke være kompliceret. Motorola har lanceret Moto Secure, der gør det let at sikre dine data på mobilen.

Mobiltelefoner

Sikkerhed på mobilen er i dag vigtigere end nogensinde før. Men det der med sikkerhed kan være noget kompliceret noget – dét problem vil Motorola løse med Moto Secure.

Se også: Test af mobiltelefoner fra Motorola

Moto Secure: Brugervenlig sikring af din mobil

Hvad er Moto Secure? Kort fortalt er Moto Secure en indbygget app på alle nyere mobiltelefoner fra Motorola. I denne app finder man alle de vigtige sikkerhedsfunktioner – præsenteret på en brugervenlig måde.

Med Moto Secure er det altså lettere at opnå en høj sikkerhed på mobilen, der i dag gemmer på mange private og følsomme oplysninger.

Moto Secure byder også på funktioner som sikker mappe, der beskytter private data med en unik pinkode, og app-tilladelser, der giver overblik over hvilke apps der har adgang til kamera, mikrofon og lokation.

Moto Secure kan også give besked, når telefonen opretter forbindelse til usikre Wi-Fi-netværk eller protokoller, og giver mulighed for at blokere apps fra at køre på åbne netværk. Funktionen Wi-Fi-statuslås sikrer, at Wi-Fi kun kan deaktiveres, når enheden er låst op, hvilket beskytter mod tab eller tyveri.

Vil du blive klogere på Moto Secure? Se videoen herover.

Se også: Se priser Motorola-mobiler med Moto Secure

Perspektivering

Hvad skal du generelt være opmærksom på, når du skal opnå en høj sikkerhed på mobilen? Vi giver dig i artiklen herunder 10 essentielle råd til sikring og beskyttelse af din mobiltefon.