Motorola løfter sløret for lynhurtig flagskibstelefon

Edge X30 er nyeste flagskib fra Motorola, og bliver første mobil med Snapdragon 8 Gen 1 - resten af dens specifikationer er heller ikke at kimse af.

Motorola løfter sløret for lynhurtig flagskibstelefon

I et vellykket forsøg på for forvirre os endnu mere med deres navngivning af smartphones, har Motorola løftet sløret for en spritny topmodel. Flagskibstelefonen går under navnet Motorola Edge X30 og bliver den allerførste smartphone med den lynhurtige Snapdragon 8 Gen 1. Resten af specifikationerne i Edge X30 imponerer også.

Motorola Edge+, Motorola Edge 20 Pro og nu Motorola Edge X30 –  det er ikke let at se hvilken model, der er Motorolas nyeste topmodel. Men det er altså Edge X30 og den ser meget spændende ud. Motorola Edge X30 er proppet med hardware fra øverste hylde, og klar til at tage konkurrencen op med markedets andre flagskibstelefoner.

Se også: De bedste telefoner fra Motorola

Motorola Edge X30 viser tænder

Først og fremmest bliver Motorola Edge X30 den hurtigste Android-smartphone på markedet – i hvert indtil andre producenter løfter sløret for deres Snapdragon 8 Gen 1-telefoner. Det nye Snapdragon 8 Gen 1-chipset fra Qualcomm skulle give 20 procent hurtigere CPU-ydelse, 30 procent hurtigere grafikydelse samt en 400 procent bedre AI-ydelse. Den nye processor har allerede sat hastighedsrekord for Android-telefoner i Antutu. Udover at være hurtigere, skulle 8 Gen 1-chipsettet også være meget mere energieffektivt, og derfor i teorien kunne tilbyde længere batteritid.

Udover den hurtige processor har X30 også de hurtige 8-12 GB LPDDR5-RAM og 128-256 GB UFS 3.1 lagerplads. Batteriet er på 5.000 mAh og oplades med en ny 68W-hurtigopladning, hvilket er en stor forbedring i forhold til Motorolas sidste flagskib med kun 30W. Hvor hurtigt det store batteri oplades ved vi ikke endnu.

Nyt kamera i Edge X30

Væk er den store 108 megapixel-sensor, som Motorola tidligere har brugt. Den er udskiftet til fordel for en 50 megapixel OmniVision’s OV50A-sensor med optisk stabilisering. Den benytter store 2.0μm pixels og 4-1 pixel binning-teknologi. Derudover byder kameraet i Edge X30 på en 50 megapixel ultravidvinkel (op fra 16 MP i Edge 20 Pro) samt en 2 megapixel dybdesensor.

Skærmen i Motorola Edge X30 er på samme størrelse som de seneste to topmodeller. Det er en 6,7 tommer skærm med OLED-panel. Den er i fuld HD og har helt op til 144 Hz-opdateringsfrekvens. Der bliver ikke oplyst om det er en skærm ala Samsung Galaxy S21 Ultra og iPhone 13 Pro Max, hvor frekvensen tilpasses indholdet der vises på skærmen. I skærmen er der gjort plads til et intet mindre end 60 megapixel selfie kamera. Der skulle også være en såkaldt “Special Edition” af Motorola Edge X30, hvor frontkameraet er gemt væk under skærmen.

Læs også: Bedste Motorola-telefon til prisen

Hvornår kommer Motorola Edge X30?

Indtil videre er Motorola Edge X30 kun lanceret i Kina, men forventes at komme til andre markeder inden længe. Vi kender ikke mere til pris og tilgængelighed på Motorola Edge X30, men vi hører garanteret snart meget mere om den.

Sagen er ikke slut

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 8/12/2021 bragte vi en artikel der tunede ind på PanzerGlass spray fjerner coronavirus fra telefonen – Den næste artikel om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her..