Motorola Razr 40 Ultra lanceret: Fliptelefon med stor skærm

Fliptelefonen Motorola Razr 40 Ultra får endnu større skærm. Se specifikationer, dansk pris og andet nyt i Motorola Razr 40 Ultra.

Motorola Razr 40 Ultra lanceret: Fliptelefon med stor skærm

Ved et event i Madrid har smartphoneproducenten Motorola netop løftet sløret for to nye produkter: De to fliptelefoner med foldbare skærm Motorola Razr 40 Ultra og Motorola Razr 40. Vi tager et kig på de to nye mobiltelefoner.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

Motorola Razr 40 Ultra

Det er første gang Motorola lancerer en foldbar mobiltelefon med efternavnet “Ultra” – men hvorfor skal den egentlig hedde det? Det er fordi det er den største foldbare skærm i en fliptelefon nogensinde.

Større, men stadig kompakt

Motorola Razr 40 Ultra har nemlig fået vokseværk – i hvert fald når det gælder dens to skærme. Den interne store foldbare skærm er vokset til hele 6,9 tommer, mens den udvendige skærm er vokset til 3,6 tommer.

Godt nok er den nye Motorola Razr 40 Ultra vokset lidt, men den er på grund af den foldbare design stadig en ganske kompakt mobiltelefon. Foldet sammen måler den 7,4 x 8,8 x 1,5 centimeter. Foldet ud er den nye fliptelefon kun 6,99 millimeter tyk og vægten er holdt nede på 184 gram.

Den er også en holdbar foldbar telefon, da den er beskyttet mod både slag, ridser, støv og vand. Den har Gorilla Glass Victus glas foran og bagpå samt en IP52-certifikation.

Specifikationer som en topmodel

Lad os et øjeblik vende tilbage til de to nye skærme. Der er tale om to højkvalitets pOLED-skærme i høj opløsning (begge med på 413 ppi) og med høj lysstyrke og opdateringshastighed. Den indre skærm har 165 Hz med LTPO-teknologi og op til 1.400 nits, mens den ydre har 144 Hz og 1.100 nits.

De flotte specifikationer stopper ikke ved skærmene, for Razr 40 Ultra har også et hurtigt Snapdragon 8+ Gen 1-chipset, 8 eller 12 GB RAM og 256 eller 512 GB lagerplads.

Batteriet er vokset til 3.800 mAh, hvilket skulle betyde bedre batteritid i forhold til forgængeren. Der er derudover 30 Watt hurtig opladning (og en adapter medfølger). Trådløs opladning på 5 Watt understøttes også.

Når det kommer til de trådløse forbindelser har den både 5G, Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3.

Dansk pris på Motorola Razr 40 Ultra

Motorola Razr 40 Ultra har fået en vejledende pris fra 8.899 kroner. Den er klar til salg allerede i dag, hvor den er tilgængelig i farverne Infinite Black, Glacier Blue og Viva Magenta.

Se også: Priser på alle telefoner fra Motorola