Næste års iPhones får stor opgradering
Mens vi nærmer os en lancering af iPhone 17-serien, der lover et designskifte og andre opgraderinger, lander der rygter om næste års iPhone 18-serie.
Se også: Top 5: Bedste foldbare telefoner til prisen
iPhone 18-chipsæt får 2-nanometer produktionsproces
Angiveligt vil iPhone 18-serien blive udstyret med et meget forbedret chipset fra Apple. Seneste rygter kommer fra den respekterede Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, som påstår, at Apple vil kaste sig over 2-nanometer produktionsproces.
Apple A20-chipsættet, der lanceres til næste år med iPhone 18-telefonerne, vil blive det første til at bruge en 2-nanometer produktionsproces.
De nuværende iPhone 16-enheder bruger A18-processorer fremstillet med 3 nm-teknologi. Et skift fra 3 nm til 2 nm betyder i bund og grund, at der kan være flere transistorer i en processor. Det giver forbedringer i form af hurtigere ydeevne og et lavere energiforbrug.
Apple har de seneste tre år opgraderet deres chipsæts til iPhone med mere avanceret chipteknologi, hvor iPhone 14 havde A15 med 5 nm, iPhone 15 havde A16 med 4 nm og sidste års iPhone 16 havde A18 med 3 nm produktionsproces.
Der er stadig en vis uklarhed om, hvorvidt alle iPhone 18-modeller vil få denne 2nm-opgradering eller ej.
Se også: Test af mobiltelefoner fra Apple
Apple er ikke foran i en teknologiske udvikling
Apple er dog ikke de eneste, der aktuelt anvender avanceret 3-nanometer produktionsproces i chipsets til mobiltelefoner. Seneste top-chipsæt fra Qualcomm, Snapdragon 8 Elite, og Mediatek, Dimensity 9400, er også lavet med en 3 nm produktionsproces.
Disse chipsæts sidder i de nyeste og hurtigste Android-mobiltelefoner på markedet. De to producenter vil sandsynligvis også lancere chipsets med 2-nanometer produktionsproces i 2026.
Se også: Den billigste iPhone er altid brugt
Perspektivering
Er jagten gået ind på en af de bedste smartphones på markedet? Så er den seneste iPhone 16 Pro Max et oplagt bud, men langtfra det eneste.
Der er nemlig mange andre flagskibstelefoner på markedet, som du også bør tage med i dine overvejelser.