Næste års iPhones vil måske eksklusivt bruge Samsung-skærme
Alt tyder på at Samsung endelig har fået overtalt Apple til, at de skal være eksklusiv leverandør af skærme til næste års iPhones. En ganske fornuftig aftale for Samsung, eftersom Apple forventes at lange 100 millioner iPhone 12 over disken næste år.
Nyheden kommer fra ETNews, der skriver, at Samsung har fået Apple overtalt til at benytte deres Y-OCTA OLED-paneler, hvilket giver en tyndere skærm og samtidig er billigere er producere. Angiveligt skulle Apple allerede i år havde fået tilbuddet fra Samsung, men da bed Apple ikke på.
Samsung skulle, ifølge ETNews, være den ene eneste producent, der kan levere disse paneler i den mængde, som Apple skal bruge.
Kun til Pro-modellerne
Samsungs Y-OCTA-paneler bliver muligvis kun til Apples dyrere iPhones, Pro-modellerne, som også kommer i to versioner næste år. Den billigere iPhone 12, med 6,1 tommer skærm, vil benytte et mere traditionelt OLED-display fra Samsung og LG.
Den mere kompakte iPhone SE 2 vil stadig benytte et IPS-display, men denne gang øges skærmstørrelsen til 4,7 tommer, kontra 4 tommer i den nuværende model.
Samsung har selv benyttet Y-OCTA-panelerne siden Galaxy Note7.
Rapport: iPhone 12 får 120Hz display
Seneste nyt i sagen
Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 26/11/2019 vinklede vi sagen videre med historien om Apple forventer at sælge 100 millioner iPhone 12 – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..