Nu styrtdykker prisen på Samsung Galaxy S III
Hvornår skal jeg købe, for at spare mest? Det spørgsmål er ikke altid let at svare på, men nu giver en prisanalyse svaret, i hvert fald når det drejer sig om Samsung Galaxy S III, sidste års topmodel fra verdens største mobilproducent.
Natten til fredag den 15. marts blev Samsung Galaxy S4 præsenteret i New York. Produktet der skal afløse S III når butikkerne i Danmark lørdag den 27. april, og det har påvirket prisen på forgængeren i nedadgående retning.
– Salgsstarten på Galaxy S4 er rundt om hjørnet
Prisguiden Mobilpriser.dk har analyseret prisudviklingen på Galaxy S III i perioden fra 1. november 2012 til 16. april 2013. Kurven viser ikke overraskende en prisudvikling, der gradvist er gået nedad siden årsskiftet, med små udsving undervejs.
Nyt prismæssigt lavpunkt
Telefonen passerede for få dage siden et historisk lavpunkt og er efterfølgende steget en smule igen.
Analysen er baseret på gennemsnitsprisen i perioden, blandt alle de forhandlere, som har haft telefonen til salg via Mobilpriser.dk. Den viser således tendensen i prisudviklingen – og den er god, for forbrugerne.
Gennemsnitsprisen blandt alle forhandlere var den 16. april 2013 nede på 3.718 kroner mod over 4.200 kroner i november 2012.
Under 3.000 kroner
Køberne kan glæde sig over, at Galaxy S III er helt nede på omkring 2.799 kroner uden abonnement, hvilket er historisk billigt. Det er Goblue.dk der er prisvinder her.
– Se dagsprisen på Samsung Galaxy S III
Tilbage i begyndelsen af november, var Telekæden det billigste sted at købe Samsung Galaxy S III, da den her kostede 3.549 kroner, altså en besparelse på 750 kroner.
Til sammenligning koster den billigste Samsung Galaxy S4 ned til omkring 4.980 kroner.
Læs også:
– Stor gennemgang af Samsung Galaxy S4
Sagen fortsætter
Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 4/4/2013 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen Mobilsiden.dk har haft besøg af Samsung Galaxy S 4 – Næste artikel om temaet finder du her. De sidste nyheder om emnet finder du her.