OnePlus 8-event: Følg med i lanceringen

I dag lancerer OnePlus deres næste generation af mobiltelefoner. Her kan du følge med i OnePlus' event, hvor OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro vil blive vist frem.

OnePlus 8-event: Følg med i lanceringen

Så blev det endelig dagen, hvor vi skal se på nye lækkerier fra OnePlus. I dag står OnePlus klar med en ny generation af mobiltelefoner, som vi her på Mobilsiden længe har bragt jer rygter omkring.

OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro skulle angiveligt stå på dagens program, og der er mange ting om de nye mobiler, som OnePlus selv har afsløret, men også en lang række lækkede billeder og rygter.

Læs også: OnePlus 8 og 8 Pro ser lovende ud – her er hvad vi ved

Endelig får OnePlus trådløs opladning og IP68

Ligesom med de to tidligere generationer, så kommer der to udgaver af den nye serie: en OnePlus 8 og en OnePlus 8 Pro. Pro-udgaven skal tage kampen op med markedets topmodeller. Det skal den gøre med en prisvindende 6,78 tommer skærm med 120 Hz, indmad fra øverste hylde, fx Snapdragon 865, samt et helt nyt firedobbelt kamera.

Allerede nu har OnePlus’ administrerende direktør afsløret, at OnePlus 8 Pro får hurtig trådløs opladning. OnePlus har indtil nu holdt fingrene fra trådløs opladning, da det ganske simpelt ikke var hurtigt nok, men OnePlus 8 Pro skulle kunne oplades trådløs fra 0-50 procent på bare 30 minutter. Her skulle også være IP68-certificering, 5G og et stort 4510 mAh batteri.

Den mindre og billigere OnePlus 8 ser også ganske spændende ud. Her skulle skærmstørrelsen være 6,55 tommer, ligesom OnePlus 7T, og stadig med 90 Hz-opdateringshastighed. Her forventes et tredobbelt kamera og nye flotte farver, men ingen IP-certificering og trådløs opladning.

Læs også: Pop-up event: Køb OnePlus 8 Pro før de fleste andre

Følg med i OnePlus 8-lanceringen

Lanceringen af OnePlus 8-serien skydes i gang i dag, klokken 17:00 dansk tid. Du kan følge med i eventet her:

Hvad glæder du dig mest til at se OnePlus afsløre?

Se også: Priser på OnePlus-mobiler

Efterfølgende om temaet

Tematikken er fortsat aktuel. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 8/4/2020 kom der nyt i sagen med en ny vinkel på temaet OnePlus 8 Pro spottet på Geekbench med 12 GB RAM – Læs her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.