På fredag lander Motorola One Action i butikkerne

På fredag lander det nyeste medlem af Motorola-familien, Motorola One Action, i butikkerne. Telefonen tilbyder blandt andet tredobbelt kamera til en overkommelig pris.

På fredag lander Motorola One Action i butikkerne

Motorola har vist sig at være exceptionelt gode til at producere toptelefoner til mellemklassen. Et bevis herpå er ude tvivl Motorola One Vision, som blev kåret til bedst i test, og fik hele seks stjerner af Mobilsiden.

Læs også: Test: Motorola One Vision – Den bedste i mellemklassen

Nu er Motorola på vej med en ny telefon, der, foruden at være designet til et liv på farten, er billigere end Motorola One Vision. Den nye telefon har fået navnet, Motorola One Action, og tilbyder blandt andet tredobbelt kamera.

Motorola One Action
Foto: Motorola

Motorola lægger selv meget vægt på, at Motorola One Action er den første telefon på markedet, der er i stand til at optage video i landskabstilstand selvom telefonen holdes lodret. 

“Motorola One Actions tredobbelte kamerafunktion har en ultravidvinkel på 117°, så indspillede film som noget helt nyt på markedet passer fire gange bedre i rammen. Perfekt til personer, der er på farten” skriver Motorola i en pressemeddelelse, og fortsætter:

“Med en unik kombination af hardware- og softwareinnovation har Motorola gjort det muligt at indspille i ultrabredt format, mens telefonen holdes lodret. Når telefonen efterfølgende holdes vandret, genskabes filmen i fuldskærmsvisning. Derudover leverer 2.0 μm Quad Pixel-teknikken fire gange højere lysfølsomhed, så du får skarpere og lysere indspilninger i alle situationer.”

Læs også: Den foldbare Motorola Razr kommer til december

Kameraet består af en 12 MP hovedlinse, med en blænde på f/1,8. Hovedlinsen får hjælp fra en 5 MP dybdesensor og en ultravidvinkellinse med en synsvinkel på 117 grader. Billeder og video taget på Motorola One Vision bliver vist på en stor 6,3″ CinemaVision-skærm i FHD+-opløsning. Telefonen kommer med 4 GB RAM og intern hukommelse på 128 GB, som kan udvides med yderligere 512 GB via microSD.

Batteriet i Motorola One Action er på 3.500 mAh, hvilket skulle gøre det muligt at se film i op til elleve timer eller høre musik i hele 47 timer.

Motorola One Action specifikationer
 Mål og vægt 160,1 x 71,2 x 9,15 mm
176 gram
 Skærm 6.3” FHD+ (1080*2520) 21:9, 432 PPI, LTPS IPS, 2.5D Glass; 84% screen to body ratio
 Processor Samsung Exynos 9609 med 2,2 GHz Octa-Core CPU
 Batteri 3500 mAh
 Lagerplads 128GB 
 RAM  4GB
 Kamera 12MP main camera ; f/1.8 ; 1.25μm ; PDAF
5MP depth sensor
Action camera; Ultra-wide FOV 117 grader
Quad Pixel technology , 2.0μm ; f/2.2
Dual CCT LED flash
 Software Android 9 Pie
 Andet Dolby Audio
IPX2 certificering
Bluetooth 5.0
dualSIM
MicroSD op til 512GB
Vejledende pris 1.9999 kroner

Motorola One Action bliver tilgængelig i farverne: Denim Blue og Pearl White. Telefonen lander i danske butikker fredag d. 30 august, og får en vejledende udsalgspris på 1.999 kroner.

OPDATERING: Selvom Motorola selv har angivet salgsstart til den 30. august, kan telefonen allerede nu købes i Elgiganten.

Efterfølgende om temaet

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden gik et skridt videre. 21/8/2019 blev sagen bragt videre med nyheden Den foldbare Motorola Razr kommer til december – Du kan læse det videre forløb her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..