Populær Samsung-mobil kan blive skrottet

Efter flere forsinkelser og udsatte lanceringer siges det nu, at Samsung overvejer helt at droppe sin kommende Galaxy S21 FE.

Populær Samsung-mobil kan blive skrottet

Ifølge flere rygter fra sidste uge skulle Samsungs Galaxy S21 FE gå ind i fasen med masseproduktion, men nu lyder det fra sydkoreanske Daily, at Samsung-modellen kan blive skrottet. Ifølge citater fra Samsung-medarbejdere lyder det, at eventet, hvor S21 FE skulle lanceres, nu er blevet aflyst og at modellen som sådan bliver skrottet helt og holdent.

Samsung Galaxy S21 FE kan blive droppet

Det var ventet, at Samsung havde tænkt sig at præsentere S21 FE ved samme begivenhed, hvor de nye Flip 3 og Fold 3 blev præsenteret, men at produktionen blev forsinket, og lanceringen derfor måtte udsættes.

Der siges at være to årsager til en eventuel ophugning af modellen. Dels den nuværende mangel på chips, men også for ikke at kannibalisere på deres egne modeller. Ifølge rygterne var det planen, at S21 FE skulle være drevet af Qualcomms Snapdragon 888, den samme chip som i Samsungs Galaxy Z Flip 3, der efter sigende sælger over det forventede.

Se også: Billige Samsung telefoner

Kan skade salget af Flip 3

Hvis Samsung tager nogle af de chips, de har skrabet sammen, og sætter dem i en telefon, som de ikke ved vil sælge godt eller ej, risikerer de at skade tilgængeligheden af Flip 3, som tilsyneladende sælger godt.

Det siges også, at Samsung har været nødt til at redesigne skærmen på S21 FE for at gøre den billigere for at kompensere for den prisstigning, der er sket på chipsene.

Se også: Pris på Galaxy S20 FE

S20 FE var populær

Galaxy S20 FE var den første FE-model og den var yderst populær. Den var en anelse mere skrabet end S20-serien, men prisen var betydeligt lavere og det var noget, kunderne godt kunne lidt.

Derfor er det trods alt lidt overraskende, hvis Samsung ender med at droppe S21 FE.

Se også: Nyheder om Samsung telefoner