Rygte: Alle Samsung A telefoner vil få optisk billedstabilisering i 2022

Samsung rygtes at lægge optisk billedstabilisering ind i alle Galaxy A-telefoner - det betyder OIS til telefoner fra 1.000 kroner.

Rygte: Alle Samsung A telefoner vil få optisk billedstabilisering i 2022

Ifølge godt nok ubekræftede rygter vil Samsung implementere optisk billedstabilisering (OIS) i hovedkameraerne på alle sine A-modeller, der lanceres næste år.

Samsung giver OIS i kameraet på telefoner fra 1.000

Indtil videre har kun få af Samsungs A-telefoner haft optisk billedstabilisering, nemlig A52 og A72. Men ifølge en ubekræftet rapport vil de altså tilbyde OIS i alle A-modeller.

A-serien dækker over midend og lowend telefoner helt ned i prisklassen omkring de godt 1.000 kroner. Det er derfor et vigtigt skridt, Samsung tager, hvis de kommer med OIS i kameraet på så billige telefoner.

Det vil gøre deres telefoner i mellemklassen endnu mere konkurrencedygtige. Det kan også øge omkostningerne en smule, men det fremgår ikke af rapporten.

Se også: Bedste kameratelefoner

Kan det give Samsung større markedsandel?

Det er uvist, om potentielle kunder finder billedstabilisering vigtig nok til at vælge en af disse modeller frem for nogle potentielt billigere modeller fra andre producenter.

Det er dog interessant at se, at Samsung vælger at tage en funktion, som tidligere var forbeholdt de dyrere modeller, og lade den ende i flere modeller.

Vil det hjælpe Samsung med at vinde flere markedsandele? Det bliver spændende at se. Samsung har i hvert fald under pres, når det gælder salget af telefoner, særligt kinesiske producenter som Xiaomi og Oppo æder støt og roligt af Samsungs markedsandele. Faktisk kom Xiaomi ud af andet kvartal 2021 som verdens bedst sælgende mobilproducent og vippede dermed Samsung af tronen.

Se også: Nyheder om Samsung