Rygte: Første foldbar mobil fra OnePlus forsinkes

Angiveligt skulle OnePlus have afholdt et stort event i august for afsløringen af deres første foldbare mobil, men det er nu udskudt til senere.

Rygte: Første foldbar mobil fra OnePlus forsinkes

Det var åbenbart meningen, at OnePlus den 29. august skulle have løftet sløret for deres første foldbare mobiltelefon nogensinde. Men det ser desværre ikke ud til, at det kommer til at ske, da der sker ændringer på enheden i sidste øjeblik.

Se også: Nyeste mobiltelefoner fra OnePlus

Sidste øjebliks ændring på OnePlus Open

Man er snart ikke længere en rigtig smartphoneproducent, hvis ikke man har en foldbar mobiltelefon i sortimentet. Derfor er også OnePlus på vej med deres bud på en foldbar, der forventes at få navnet Open eller Fold.

Der har indtil videre været masser af spændende rygter om OnePlus’ foldbare, der antyder at den bliver en topklasse mobil. Det er for eksempel specifikationer som en 7,8 tommer foldbar AMOLED-skærm med 120 Hz, Snapdragon Gen 2, 16 GB RAM og i typisk OnePlus-stil: Lynhurtig opladning.

Rygterne gik på, at OnePlus skulle have været klar til afsløringen af Open den 29. august, men nu fortæller rygterne, at enheden er forsinket. Angiveligt skulle OnePlus i sidste øjeblik have udskiftet hardware på den.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

Må skifte til ny skærmleverandør

Det skulle åbenbart være et skifte en skærmpaneler, der har forsinket OnePlus’ første foldbare. Egentlig skulle den have brugt skærme fra BOE, men OnePlus har valgt at benytte skærme fra Samsung i stedet.

Der skulle angiveligt være problemer med BOE-skærmene, som indtil videre er ukendte. Derfor kommer skiftet til Samsung i sidste øjeblik.

OnePlus Fold er angiveligt sådan ud.

En ny lanceringsdato ikke fastlagt

Den 29. august ser der altså ikke ud til at blive et event for OnePlus’ foldbare. Desværre skulle enheden være forsinket på ubestemt tid, men skulle dog blive lanceret i år.

Det betyder også at lanceringen af den kommer tættere på OnePlus’ næste flagskibsmobil, OnePlus 12, der forventes lanceret i december.

Se også: Test af telefoner fra OnePlus