Rygte: iPhone 14-modeller bliver ikke lige hurtige

Det kunne tyde på, at der bliver en større forskel i ydeevnen mellem iPhone 14-modellerne, når de lanceres senere i år. Læs her hvorfor.

Rygte: iPhone 14-modeller bliver ikke lige hurtige

Til september forventes Apple (som altid) at lancere nye iPhones – denne gang er vi kommet til iPhone 14. Denne gang kunne det tyde på, at der bliver en større forskel mellem Pro og ikke-Pro modeller af iPhone 14.

Typisk er der ikke en meget stor forskel mellem de billigere iPhone-modeller der lanceres i tredje kvartal – forskellen finder man typisk i byggekvalitet, skærm og kamera. Men når der lanceres iPhone 14-modeller – herunder iPhone 14 Max, iPhone 14, iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max – bliver der større forskel end tidligere, lyder de seneste rygter.

Se også: Se hvad den nye iPhone SE 3 koster

iPhone 14 Pro bliver hurtigere

Rygtet, der kommer fra rimeligt pålidelige Ming-Chi Kuo, fortæller, at iPhone 14 Pro-modellerne vil være overlegne på endnu to områder. iPhone 14 Pro og Pro Max bliver angiveligt de eneste to modeller med den kommende A16 Bionic-chip. Samtidig får også kun Pro-modellerne hurtigere LPDDR 5 RAM. Hvilke forskelle der derudover vil være er sandsynligvis bedre skærme, kameraer og bedre materialer i Pro-modellerne.

iPhone 14 får samme ydelse som iPhone 13

Og det betyder altså, at andre modeller i iPhone 14-serien får identisk ydelse til nuværende iPhone 13-serie – hvilket vil være første gang det er sket. Der er rygtet to billigere modeller i iPhone 14-serien, nemlig iPhone 14 og iPhone 14 Max. Her har den hurtige læser nok opdaget, at der mangler en iPhone 14 mini. Men faktisk går rygterne på, at der ikke kommmer en mini-model på grund af ringe salg af nuværende 12 mini og 13 mini.

I stedet kommer en iPhone 14 Max med en 6,7 tommer skærm som nuværnede iPhone 13 Pro Max.

Se også: Hvilken iPhone skal du købe nu?

iPhone 14 lanceres september 2022

iPhone 14 Pro, 14 Pro Max, 14 og 14 Max (og måske en mini) lanceres til marts, hvor Apple typisk afholder deres store iPhone-event. Inden vi kommer dertil, vil der dog komme masser af rygter om iPhone 14, og du kan selvfølgelig læse om de mest pålidelige af dem her på siden.

Se også: Sammenlign priser på iPhones