Rygte: Samsung Galaxy Note 8 kan forudbestilles allerede i dag

Når Samsung løfter sløret for topmodellen Galaxy Note 8 i aften, skal du ikke vente langt til på forsalget. Det begynder nemlig i aften, lyder nyt rygte.

Rygte: Samsung Galaxy Note 8 kan forudbestilles allerede i dag

Så er den store dag kommet, hvor Samsung præsenterer det nye flagskib Galaxy Note 8, som skal konkurrere med de kommende topmodeller såsom LG V30, Huawei Mate 10 og måske vigtigst iPhone 8.

Læs også: Hovsa! Samsung offentliggør Galaxy Note 8 på dets webshop

Det bliver altså Samsung, der lægger først ud, og her øjner den sydkoreanske producent en åbenlys mulighed for at få så mange ordrer i hus som muligt, inden alternativerne begynder at vise sig. Derfor bliver det allerede muligt at forudbestille et eksemplar i dag, oplyser Twitter-tipsteren og ejeren af den tyske hjemmeside WinFuture, Roland Quandt‏, i et tweet.

Roland Quandt nævner også i tweetet, at det vil være muligt at forudbestille Samsung Galaxy Note 8 frem til torsdag den 14. september, hvorefter salget at flagskibet skydes i gang fredag den 15. september i EU-landene.

Læs også: Samsung Galaxy Note 8: Her er de endelige specifikationer

Et billede, som angiveligt er dukket op fra Samsung i Italien, viser dog nogle lidt andre datoer. Her ses det, at telefonen kan forudbestilles fra i morgen, torsdag den 24. august, hvorefter den kan købes fra torsdag den 14. september. Twitter-tipsteren evleaks mener også at vide, at Samsung Galaxy Note 8 først kan forudbestilles i morgen – i hvert fald i USA. Det er dog med al sandsynlig de datoer, som Roland Quandt har afsløret, der også vil gælde for Danmark, da Samsung har tradition for at starte salget på en fredag.

Alle tre lækkede oplysninger viser dog, at europæere, der forudbestiller Galaxy Note 8, får et styk Samsung DeX Station med i købet. Den her lige nu en markedsværdi på cirka 720 kroner.

Det vil heleler ikke være utænkeligt, at Samsung allerede lader dig forudbestille Galaxy Note 8 i aften. Det var nemlig også tilfældet med Galaxy S8 og S8+, hvor telefonerne blev afsløret klokken 17:00 og allerede kunne forudbestilles samme dag fra klokken 19:00.