Rygte: Vivos exceptionelle kantløse mobil debuterer næste uge

En yderst imponerende mobil-prototype med usynlig fingeraftrykslæser og selfiekamera, kan fremtidsmobilen nu snart blive til virkelighed.

Mobiltelefoner

Den kinesiske mobilproducent Vivos nyeste mobilkreation, døbt APEX, har fået mange til at måbe ved årets MWC-messe i Barcelona.

Her har producenten fremvist en mobilprototype, hvor hele frontpartiet består af skærm ved på snedig vis at klemme både fingeraftrykslæser, højtaler og frontkamera ind under displayet.

Se også: Vivos konceptmobil imponerer: displayet indtager hele fronten  

Konceptet har vist sig at være på mere end prototype-stadiet i sin første test, hvor de første meldinger om teknologierne er overvejende positive.

Hvorvidt fermtidsmobilen er flyveklar, bliver vi klogere på næste uge, hvor Vivo inviterer til et lanceringsevent i hjemlandet Kina. Det skriver gsmarena.com.

Lanceringen vil foregå under overskriften ’Unlock the future’ – en kraftig hentydning til netop den revolutionære oplåsningsmekanisme i selskabets prototyper.

Vivo Apex Unlock the future
Invitationen til Vivos næste presseevent lægger op til en stor skærmsensation. Foto: vivo.com.cn

En APEX-lignende telefon

De verserende rygter om Vivo’s kommende telefon går på, at telefonen vil byde på et 6 tommer stort Full HD+ display baseret på OLED-teknologi.

Under dette display vil mobilen gemme på en fingeraftrykslæser som vil være usynlig når skærmen er tændt.

Telefonen vil blive offentliggjort den 5. marts 2018 i Vivos Hangzhou Institut.

Læs også:  Så kom den: den første mobil med usynlig fingerscanner