Rygter om OnePlus Fold: Så vild bliver den

De første informationer og specifikationer på OnePlus første foldbare mobil, OnePlus Fold, er netop sluppet ud. Se dem her.

Rygter om OnePlus Fold: Så vild bliver den

Efter at have lanceret deres første tablet, vil smartphoneproducenten OnePlus lidt senere i år løfte sløret for deres første foldbare mobiltelefon. Specifikationer på OnePlus Fold er netop lækket, og vi kan derfor få et bedre indtryk af hvad OnePlus er på vej med.

Se også: Se priser og specifikationer på OnePlus-telefoner

OnePlus Fold får premium indmad

Der er vidst ingen tvivl om, at OnePlus Fold bliver en flagskibs foldbar mobiltelefon med stor skærm og indmad fra øverste hylde.

Først og fremmest får OnePlus Fold en stor 7,8 tommer foldbar skærm. Der er tale om et AMOLED-panel med adaptiv opdateringshastighed op til 120 Hz.

Uden på vil OnePlus Fold have en mindre 6,3 tommer skærm, også med 120 Hz.

Ydeevnen kommer fra en Snapdragon 8 Gen 2, der er noget af det hurtigste på markedet i dag. Derudover vil den have 16 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Batterier er ofte lidt mindre i foldbare telefoner, grundet den mindre plads. Og sådan er det også med OnePus Fold, der har et 4.800 mAh batteri, hvor OnePlus 11 har 5.000 mAh.

OnePlus er kendte for deres hurtige opladning, og her skuffer Fold ikke. Den får 67 Watt kablet opladning.

OnePlus Fold er angiveligt sådan ud.

Tredobbelt kamera til OnePlus Fold 

OnePlus Fold vil være udstyret med et tredobbelt kamera på bagsiden, sandsynligvis med Hasselblad-branding og funktioner.

Hovedkameraet vil have en 48MP-sensor (Sony IMX890). Dertil et 48MP ultravudvinkelkamera samt et 64MP telefoto-kamera. Der vil være to selfie-kameraer – et 32MP i sammenfoldet tilstand og et 20MP på indersiden.

Den kommer med OxygenOS 13.1 (baseret på Android 13), har en sidemonteret fingeraftrykslæser samt en Alert Slider.

Ovenstående er kun rygter, så tag dem med et gran salt.

Hvornår lanceres OnePlus Fold?

OnePlus har endnu ikke afsløret, hvornår OnePlus Fold vil blive lanceret. Det forventes dog at være kort efter, at Samsung lancerer de nye Galaxy Z Flip5 og Z Fold5 i august.

Se også: Test af OnePlus-telefoner