Samsung endelig klar med sømløse Android-opdateringer

Det skulle tage dem 8 år, men nu er Samsung endelig klar med sømløse Android-opdateringer. Desværre kommer det nok ikke til din Samsung.

Samsung endelig klar med sømløse Android-opdateringer

Næsten otte år efter introduktionen af sømløse Android-opdateringer har Samsung endelig fået funktioner deres nyeste Galaxy-telefoner.

Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler

Softwareopdateringer sker i baggrunden

Sømløse Android-opdateringer, også kendt som Android Seamless Updates, blev først introduceret i Android Nougat helt tilbage i 2016 – for næsten otte år siden.

Det smarte funktion gør det muligt for smartphones og tablets med Android, at installere en softwareopdatering i baggrunden og automatisk installere den ved næste genstart.

Med de sømløse opdateringer er telefonen fuldt brugbar under den ofte lange installationsproces. Google har siden lanceringen af Seamless Updates i 2016 løbende forbedret funktionen, som i dag er meget hurtigere og også kræver mindre lagerplads ved hjælp af en “virtuel A/B-mekanisme”.

Samsung har dog valgt at springe denne funktion over på deres Galaxy smartphones og tablets, som stort set alle andre Android-producenter bruger i dag.

Men det har endelig ændret sig nu, hvor den nye Samsung Galaxy A55 er virksomhedens første smartphone med Seamless Updates-support til Android-opdateringer.

Når man downloader en opdatering på enheden, vises en ny “downloader og installerer”-meddelelse med “Genstart nu”, når enheden har installeret opdateringen. Opdateringen installeres automatisk næste gang telefonen genstartes. En genstart kan dertil planlægges, så man ikke skal bruge tid på at vente på det.

Se også: Test af nyeste Samsung-telefoner

Eksisterende Samsung-smartphones har en “Installér nu”-prompt, når opdateringen er færdig med at blive downloadet.

Sømløse Android-opdateringer kommer til nye Samsung-telefoner.

Se også: Find laveste priser på Samsung-telefoner

Kommer nok ikke til ældre Samsung-smartphones

Vil Samsungs eksisterende enheder få understøttelse af sømløse opdateringer? Sandsynligvis ikke.

Det er nemlig typisk en funktion, der er præinstalleret på Android-enhederne. Tilbage i 2016 bekræftede Google, at eksisterende enheder ikke ville understøtte det.

Du skal derfor ikke regne med, at din nye Galaxy S24-telefon eller ældre model får funktionen.

Det er derimod meget sandsynligt, at fremtidige Samsung Galaxy-telefoner vil understøtte Seamless Updates.

Se også: Test af nyeste Android-telefoner og iPhones