Samsung fyrer DJ Koh – ny topchef skal løfte salget

Presset på Samsung fra Huawei og andre kinesiske mobilproducenter er så stort, at der skal nye kræfter til i Samsungs mobilafdeling.

Samsung fyrer DJ Koh – ny topchef skal løfte salget

DJ Koh har gennem flere år været Samsungs mobilchef og har stået for at præsentere nye produkter inden for telefoner, tablets, højtalere, smartwatch og så videre. Men det eventyr er slut og DJ Koh skal ikke være frontfiguren, der kommer til at præsentere den nye Galaxy S20-serie i næste måned.

Læs også: Samsung Galaxy S20 og Fold 2 lanceres den 11. februar

Ny topchef for Samsung har stor andel i Samsungs successer og fiaskoer

En række topchefer hos Samsung har fået nye stillinger og det betyder for DJ Koh, at han ikke længere er mobilchef hos Samsung. I stedet er det Roh Tae-moon, der får den tjans fremover.

Roh Tae-moon er dog ikke helt ukendt i mobilsammenhæng, da han har haft ansvaret for udviklingen af Samsungs Galaxy-serier, S-serien og Note-serien, og han har altså haft en stor del i de successer og nedture, som DJ Koh har haft ansvaret for.

Der hersker ingen tvivl om, at Samsung har meget at takke deres high-end telefoner fra S-serien og Note-serien for, med mange højdepunkter gennem årene. For eksempel står lanceringen af Galaxy S6 som et stort højdepunkt i mobilhistorien med det fantastiske design på S6 Plus og Note-serien har generelt haft et højt niveau og vist, at Samsung har turdet gå sine egne veje.

Men der har også været fiaskoer. det bedste eksempel var Note 7-serien, der efter fadæsen med batterierne der brød i brand på mange enheder, at Samsung helt måtte annullere serien den 10. oktober 2016.

Læs også: Samsung giver Galaxy Note 7 det endelige dødsstød

Roh Tae-moon var også inde over Galaxy Fold, der også løb ind i et sandt stormvejr efter det stod klart, at skærmen var utrolig skrøbelig og salget måtte udskydes nogle måneder.

Læs også: Test af Samsung Galaxy Fold – Foldbar fremtid

 
Tae-moon Roh
Tae-moon Roh er Samsungs nye mobilboss. Foto: Samsung

Roh Tae-moon skal løfte salget i Kina og Indien

Alligevel mener Samsung altså, at Tae-moon er bedre egnet til at forbedre salget af Samsungs high-end telefoner på et marked, der er præget af stor konkurrence fra særligt kinesiske selskaber som Huawei, Oppo og Xiaomi.

Tae-moon skal særlig fokusere på at løfte salget i Kina og Indien. Samsung har angiveligt under én procent af mobilmarkedet i Kina, så kan de løfte den markedsandel med blot et par procentpoint vil det betyde et markant løft i antal solgte enheder.

Læs også: Samsung klar med billigere Galaxy Note 10

DJ Koh skal skabe synergier i Samsung

DJ Koh har haft ansvaret for Samsungs mobilafdeling siden 2015, men fremover får han en mindre synlig rolle og skal i stedet fokusere på at skabe synergier mellem de forskellige afdelinger i Samsung Electronics.

Se også: Sammenlign priserne på Samsung-mobiler