Samsung Galaxy A7 lanceret: Verdens tyndeste stormobil

Samsung annoncerer i dag en storebror til A-seriens metalmobiler. Den kombinerer octa-core kræfter med ultraslankt design.

Samsung Galaxy A7 lanceret: Verdens tyndeste stormobil

Samsungs nye serie af A-mobiler får en ny frontløber: Galaxy A7. Stormobilen kan bryste sig af samme lækre metalfinish som Samsung introducerede med Samsung Galaxy Alpha, samt Galaxy A3 og A5-mobilerne.

A7 er dog udstyret til at rage ud over sine mindre søskende. Skærmen er på 5,5 tommer med HD-opløsning, men med mål på 151 x 76,2 og en rekordprofil på 6,3 mm fylder A7 mindre end de fleste phablets. Vægten lander på 141 gram, en rekord for en phablet med unibody-konstruktion i metal.

Se også: Oppo R5 – Vi prøver verdens tyndeste mobil [WEB-TV]

Hestekræfter leveres af en Snapdragon 615 octa-core processor på 1,8+1,3 GHz samt 2GB RAM til at drive Android 4.4 KitKat frem, med en opdatering til Android 5.0 i støbeskeen. Batteriet har 2600 mAh at give af.

På kamerafronten er A7 ekviperet med et 13 megapixel kamera bagpå, og et 5 megapixel frontkamera. Fotos, video og apps kan lagres på 16GB indbygget lager eller udvides via micro-SD kort.

Læs også testen: Samsung Galaxy Alpha – Elegant muskelmobil

Galaxy A7 vil få debut første kvartal 2015. Prisen er endnu ikke offentliggjort, Samsung lover her at prisen vil være konkurrencedygtig. Samsung Galaxy A7 kommer i farverne navyblå, hvid eller guld.

Samsung Galaxy A7

Specifikationer Samsung Galaxy Alpha

Mål: 151 x 76,2 x 6,3 mm
Vægt: 141 gram
Skærm: 5,5″ Super AMOLED, 1280×720 pixels, 267 PPI
CPU: Octa-core Exynos, 4 kerner 1,8GHz + 4 kerner 1,3GHz
RAM: 2GB
Lagerplads: 16GB + op til 128GB microSD
Kamera: 13MP 1/3,0″ sensor, 5MP front
Batteri: 2600mAh
Styresystem: Android 4.4.4 KitKat
Øvrigt: Ultra-Power Saving Mode, Download Booster, Cat 4 4G/LTE, dual-SIM.
Farver: hvid, guld og navyblå.

Historiens videre forløb

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Efterfølgende d. 5/1/2015 publicerede vi et indlæg omkring Samsung Galaxy S6 måske med i app-video – Historien bringes videre her. Få også seneste nyt om sagen her..