Samsung Galaxy Note10 lanceres den 7. august

Samsung har inviteret til UNPACKED-event den 7. august, og selvom de ikke nævner noget om model, er det rimeligt sikkert at sige, at der er tale om Galaxy Note10-serien.

Samsung Galaxy Note10 lanceres den 7. august

Den 19. juni kunne vi fortælle, at lanceringsdatoen for Samsung Galaxy Note10 var blevet lækket. Dengang forlød det, at det kommende flagskib ville blive lanceret den 7. august.

Læs også: Samsung Galaxy Note 10: Lanceringsdatoen er lækket

Nu har Samsung så officielt inviteret til Samsung Galaxy UNPACKED 2019, hvilket kommer til at foregå, ja, den 7. august. Selvom Samsung ikke afslører, hvilken telefon de vil lancere til arrangementet, er det rimeligt sikkert at antage, at der er tale om Galaxy Note10.

Med til invitationen hører traditionen tro en lille teaser-video, der viser en S Pen tegne en kameralinse. Det er selvfølgelig ikke vanvittig meget information at få, men hvor mange telefoner, med S Pen, plejer Samsung at lancere på denne tid af året?

Med hensyn til den kameralinse, der bliver tegnet i videoen, så kunne det tyde på, at tidligere lækkede billeder er nogenlunde præcise. Billederne har vist, at Galaxy Note10 får et såkaldt “punch-hole”-frontkamera, det Samsung selv kalder Infinity-O, i midten af skærmens top. Derudover siger rygtet, at Samsung lancerer hele tre telefoner i Galaxy Note10-serien, en standard Galaxy Note10, en Galaxy Note10+ og en 5G-version.

Læs også: Billeder af Galaxy Note 10 bekræfter manglende jackstik

5G-versionen bliver nok ikke aktuel i Danmark, vi har før set, at 5G-modeller ikke bliver lanceret herhjemme, primært fordi vi ikke har et fuldt funktionelt 5G-netværk endnu. Til gengæld kan vi godt regne med at se både Galaxy Note10 og Galaxy Note10+ på det danske marked. Telefonerne skule være rimelig ens i desig, med den primære forskel værende størrelsen. Dermed ikke sagt, at der ikke vil være forskelle i hardwaren, det ved vi bare ikke så meget om endnu.

Med godt og vel en måned til lanceringen, kan jeg godt garentere, at vi kommer til at skrive en hel del om Galaxy Note10 i de kommende uger, hvor rygterne vil tage til i mængde og styrke.

Samsung Galaxy Note 10
Samsung Galaxy Note10 og Samsung Galaxy Note10+. Foto: Pricebaba

Mere nyt om emnet

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 28/6/2019 kørte vi sagen Test: Samsung Galaxy A50 – A for anbefalelsesværdig – Forstættelsen om temaet kan læses her. Seneste nyheder om Samsung galaxy ser du her..