Samsung langer ud efter kameraet på iPhone

I en reklame for Samsungs nye Galaxy S5, bliver iPhone kritiseret for at skyde billeder i den halve opløsning.

Samsung langer ud efter kameraet på iPhone

Techgiganterne Apple og Samsung er i fuld gang, med at bekrige hinanden i en amerikansk retssal vedrørende overtrædelser af patenter. I artiklen Apple vs Samsung – her er hvad de slås om i denne omgang, kan du danne dig et overblik over anklagerne. 

Apple driller Samsung for mindre miljøbevidsthed

Retssalen er dog langt fra eneste sted, hvor kæmperne langer ud efter hinanden. Adskillige reklamer har i tiden vist, at begge virksomheder, både direkte og indirekte, forsøger at gøre modparten til grin. 

Denne gang er det Samsung der, i en reklame for flagskibsmobilen Galaxy S5, direkte promoverer mobilen mod Apples iPhone, der tager billeder i den halve opløsning. Reklamen for Galaxy S5 på Youtube kan du se herunder. 

Uheldigvis har Samsung samtidig nu også bekræftet, at en ukendt antal brugere oplever fejl med kameraet på deres nyindkøbte flagskib. Det er eftersigende nogle af de amerikanske Verizon-kunder, der bliver afbrudt af en pop-up besked med fejl. Det skriver TheVerge.

Apples salgsafdeling frygter Android

Ifølge oplysningerne så indikerer pop-up beskeden, at der er permanente fejl på hardwaren. Samsung er naturligvis klar til at bytte de defekte enheder under garantien uden problemer, og det er endnu for tidligt, at spå om fejlen er udbredt på andre markeder. 

Kameraet i Galaxy S5 er blandt de bedste på markedet, og i vores Kameraduel: Samsung Galaxy S5 mod HTC One (M8) samt Samsung Galaxy S5 anmeldelse: S-serien når nye højder [TEST] kan du læse meget mere om Samsungs kamera-innovationer i praksis. 

Kilde: TheVerge