Samsung-smartphones får lysende LED-ring på bagsiden
Lige som mange andre smartphones er Samsungs telefoner udstyret med en lille LED-diode på fronten til at vise forskellige farver ved eksempelvis opladning og notifikationer.
Mulighederne med en sådan er dog noget begrænset. Derfor vil Samsung ifølge hjemmesiden Sammobile implementere en ny type LED-diode på fremtidige telefoner kaldet Smart Glow.
En manuel fra den kommende Samsung-telefon, Galaxy J2, viser, at den får denne nye Smart Glow-LED, som består af en ring rundt om kameraet bagpå, som kan lyse i alle tænkelige farver.
Læs også: Samsungs TouchWiz-tilpasning får store designændringer
I stedet for at have samme begrænsede funktionaltet som en frontvendt LED-diode, vil den i første omgang bringe tre funktioner med sig. Den første funktion vil lyse LED-lampen op i bestemte farver tilhørende forskellige, prioriterede kontakter på samme måde som skærmen i Samsung Galaxy S6 edge og Galaxy S7 edge allerede kan gøre det.
Præcis lige som eksisterende LED-dioder på fronten vil denne Smart Glow-ring også lyse – typisk rød – når batteriet er ved at løbe tør for strøm som en påmindelse.
Til sidst vil Smart Glow gøre det nemmere at tage selfies med bagkameraet. Idéen er, at LED-ringen vil lyse blå, når dit ansigt er registreret, hvorefter der to sekunder senere tages et billede.

Flere Smart Glow-funktioner på vej
De tre ovenstående funktioner er dem, som Smart Glow besår af i første omgang, når den debuteres i den prisvenlige Galaxy J2 inden længe. Samsung vil dog angiveligt også implementere LED-lampen i kommende smartphones såsom næste års Galaxy S8.
Til den tid kan du forvente også at få indikationer om vejret, hvor gul indikerer solskin, mens blå symbolerer regn og så fremdeles.
Læs også: Ny Samsung-strategi: Vil tjene mere på hver solgt smartphone
Selv om bl.a. Samsung Galaxy S7 har en dedikeret pulsmåder, vil Smart Glow også blive i stand til at måle din måls – dog via kameraet og blitzen lige som mange øvrige apps allerede gør. Hvad LED-ringen derfor helt præcis vil gøre her, er lige nu uklart.
Sidst, men ikke mindst, vil Smart Glow også senere hen kunne sende dig notifikationer om dit forbrug af lagerplads, RAM og mobildata.