Samsung taber kampen om mellemklasse mobilerne

Samsung kæmper med smartphone salget i mellemklasse-segmentet, hvor elektronikgiganten har svært ved at følge med konkurrenterne.

Samsung taber kampen om mellemklasse mobilerne

Salget af de billigere mellemklasse telefoner, samt de helt dyre flagskibe er generelt stigende. Men nu viser en ny rapport fra IDC, at Samsung har ekstremt svært ved at konkurrere i mellemklassen.

Samsung lancerede tidligere i år de to nye Galaxy A7 (2018) og Galaxy A9 (2018), som deres bedste bud på gode mellemklasse telefoner. Her blev der fremvist flot design, store lækre skærme og nye tre -og firedobbelte kameraer. For mellemklassen af mobiltelefoner lød det meget lovende. Salget af sidste års A-serie var bestemt ikke en succes, hvilket Samsung håber de nye modeller kan lave om på.

Samsungs tredje kvartal af 2017 var et hårdt et af slagsen, hvor de solgte 13,4 procent færre mobiltelefoner. Siden da har producenten løbende tabt markedsandele, hvor specielt mellemklasse-segmentet viser røde tal.

Læs også: Ni anklaget for at sælge Samsungs display teknologi

samsung shipments
Siden tredje kvartal 2017 har elektronikgiganten mistet markedsandele. Foto: idc

Hvad skal Samsung gøre anderledes?

Men der er heller ingen tvivl om, at det er et svært marked, hvor OnePlus, Xiaomi, Nokia og Motorola dominerer. De nye Galaxy A7 og Galaxy A9 telefoner bestemt ikke dårlige telefoner, men de halter på nogle vitale områder: ydelse, opdateringer og kamera. Sammenligner man Galaxy A7 med de nærmeste konkurrenter, Nokia 7.1 og Motorola One, så byder de altså på hurtige software -og systemopdateringer med Android One programmet. De har samtidig bedre ydelse med deres Snapdragon chipsæt og kameraerne taler samme historie. Det nye tredobbelte kamera i Galaxy A7 giver god fleksibillitet med både optisk zoom, ultra vidvinkel og et normal kamera, men kvaliteten er ikke så god som de to andre. Motorola og Nokia byder i denne prisklasse også på hurtigopladning, hvilket Samsung har skåret væk. Her må du også nøjes med den gamle MicroUSB indgang.

Kigger vi også på Galaxy A9 og dens konkurrenter, ja så bliver det ikke bedre. OnePlus 6T og Xiaomi Mi 8 har Samsung stadig svært ved at konkurrere med. Her får man betydeligt bedre specifikationer, hele vejen rundt, i dem begge. 

  Samsung Galaxy A9 (2018) OnePlus 6T
Skærm 6.3 tommer, 1080×2220, Super AMOLED 6,41 tommer AMOLED, 1080 x 2340 pixel i 19.5:9 format, Gorilla Glass 6
Processor Snapdragon 660 Snapdragon 845
Batteri 3.800 mAh med hurtigopladning 3.700 mAh med hurtigopladning
RAM 6GB 6 eller 8GB
Internt Lager 128GB 128 eller 256GB
Kamera 24 MP, f/1.7,
8 MP, f/2.4,
10 MP f/2.4
16 megapixel f/1,7 og 20 megapixel f/1,7 med OIS
Software Android 8 Oreo Android 9 Pie med OxygenOS
Andet 3,5mm jackstik Fingeraftrykslæser i skærmen
Vejledende pris 4.499 kroner 4.199 kroner

Men hvad skal der så til? Der er ingen tvivl om at de nye Galaxy A-modeller er betydeligt bedre end sidste års. Der er helt sikkert mange der køber dem udelukkende for deres flotte udseende. Skal Samsung virkelig være med igen, så tror vi der skal fokuseres på det der betyder noget: kvalitet fremfor kvantitet.

Designet har de styr på og det samme gælder skærmen. Flere kameraer hjælper ikke, når kvaliteten ikke er der. Men der skal også skrues op for ydelsen, som Samsung har glemt vigtigheden af, og fokuseres på hyppigere softwareopdateringer.

Hvad tænker i om Samsungs seneste mellemklasse telefoner?

Test: Samsung Galaxy Tab A 10,5 – En fin prisbillig tablet

Opdateringer i sagen

Næste interessante fortælling om emnet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 17/12/2018 fulgte redaktionen op med en artikel om Overblik: Vi ser frem til Samsung Galaxy S10Klik her for at læse artiklen.. Seneste højaktuelle stof om “Oneplus” finder du i denne spalte..