Sony Xperia Z – årets første Sony topmodel
Sony har netop præsenteret deres nye topmodel Xperia Z, som har en 5 tommer Full HD Reality Display skærm med Mobile BRAVIA Engine 2.
Ligesom de foregående Sony modeller, som blandt andet Xperia V, så er Xperia Z også vand- og støvafvisende.
Telefonen kommer med en Snapdragon S4 Pro quad-core processor, 2 GB RAM, 13 megapixel kamera, 4G LTE samt den nye STAMINA battery mode, som kan forbedre standby-tiden med op til fire gange, ved automatisk at lukke batterikrævende applikationer, når skærmen er slukket – og starte dem, når skærmen tændes.
Fra salgsæsken er Xperia Z udstyret med Android 4.1 (Jelly Bean), men Sony lover i pressemeddelelsen at den kort efter lanceringen vil blive opgraderet til Android 4.2.
Xperia Z kommer på markedet i løbet af første kvartal 2013. Prisen er endnu ikke oplyst.
Du kan læse mere om Xperia Z i Sonys pressemeddelelse.
Læs også:
– Se hvad Sony Xperia Z kan holde til
