Telefoner fra OnePlus og Xiaomi i fare for at blive hacket

Hackere kan aflytte mobiltelefoner med chipset fra MediaTek, hvis de ikke opdateres straks, advarer sikkerhedsfirma.

Telefoner fra OnePlus og Xiaomi i fare for at blive hacket

Et alvorligt sikkerhedshul er opdaget i MediaTeks chipset. Hvis hackere udnytter sikkerhedshullet, kan de aflytte brugerens telefonsamtaler og installere apps uden brugerens viden.

Sikkerhedshullet findes i lyd-processoren i Mediateks nyeste chip-serier, der benyttes i mobiltelefoner fra producenter som eksempel OnePlus, Xiaomi og Realme. Set med danske øjne er det OnePlus og Xiaomi, der er interessante i forhold til problemet, da de begge er tilstede i Danmark. OnePlus Nord 2 og Xiaomi Poco M2 er blandt de telefoner, der bruger chipset fra Mediatek.

Hackere kan angribe populære telefoner

Efter opdagelsen af sikkerhedshullet kontaktede Check Point Software Technologies MediaTek, der har lukket hullet med den seneste sikkerhedsopdatering.

“MediaTeks chipset bliver benyttet i hele 37 procent af alle smartphones globalt, og derfor har vores analytikere gennem længere tid undersøgt, om ondsindede hackere kan ramme brugere via chippen. Konklusionen er desværre, at det kan de, og hvis hackere udnytter sikkerhedshullet, kan de aflytte telefonen og installere apps uden brugerne bemærker det,” udtaler Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark.

Se også: Guide til de mest sikre telefoner

Opdatér din telefon nu

Niels Zimmer Poulsen opfordrer til, at alle danske Android-brugere, der har telefoner fra OnePlus og Xiaomi, tjekker, at deres telefon er opdateret med den seneste opdatering.

Det kan være lidt forskellig fra model til model, hvordan man tjekker, om ens telefon har den nyeste opdatering fra producenten. Man skal normalt ind i telefonens Indstillinger og scroller man ned i bunden vil der være et punkt, der ganske enkelte hedder Softwareopdatering.

Tryk på den og se, om der ligger en opdatering klar til download og installation.

Se også: Nyheder om mobilsikkerhed

Sidste tilføjelse til historien

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 29/9/2021 fik historien nye ben at gå på med artiklen Xiaomi hyrer tredjepartsselskab til at tage sig af beskyldninger om censurKlik her og læs artiklen.. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..