Tidligere Apple-designer viser to gamle iPhone-prototyper

Den første iPhone kunne have set markant anderledes ud, end den endte med. En af Apples tidligere designere har delt et billede af to gamle prototyper.

Tidligere Apple-designer viser to gamle iPhone-prototyper

Da Apple lancerede den første iPhone for nu 10 år siden, revolutionerede den måden, man brugte en mobil på. Det kunne dog have været en helt anden telefon, der blev Apples første end den 1. generations model, som blev præsenteret den 9. januar 2007.

Læs også: iPhone lanceret med Mac OS-X

Det fremgår af et tweet, som en af Apples tidligere designere, Ken Kocienda, har delt. På Twitter har han nemlig offentliggjort et billede af to tidligere iPhone-prototyper, som Apple kaldte for ’Wallabies’ – altså kratkænguruer.

Godt nok er der tale om to firkantede designs med en home-knap på sin vante placering, men de ser ikke ud til at være af nær så høj kvalitet, som man kender Apples produkter for at være, inklusiv den første iPhone. Ud over at være fremstillet af noget der ligner plastik og være enormt klodsede, tjente de dog en helt særlig funktion under udviklingen af Apples første iPhone.

I tweetet skriver han nemlig, at han brugte netop disse to prototyper til at udvikle det softwaretastatur, som også var med til at gøre iPhonen helt unik, og som alle producenter efterfølgende har så godt som kopieret.

Læs også: Analytikere: iPhone bliver et hit

Ken Kocienda syntes at have haft et nært forhold til de to prototyper. Han var nemlig ikke meget for at aflevere dem, da Apple ikke længere skulle være hans arbejdsgiver:

”Jeg havde de to enheder i min skuffe under skrivebordet i årevis. Da jeg forlod Apple, var det svært at aflevere hardwaren – lidt som at sige farvel til gamle venner,” skriver han i et andet tweet.

Fortællingen fortsætter

Vi blev slet ikke færdige med emnet. mobilsiden kørte videre med bolden. 29/6/2017 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der drejer sig om Video af iPhone 8-dummy viser det nye design frem – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..