Top 10 smartphones i august
Mobilsiden.dks søgetjeneste mobilpriser.dk giver et overblik over de bedste priser på mobiltelefoner lige nu. De tusindvis af søgninger giver et indblik i, hvilke telefoner der er mest eftertragtede i den foregående måned.
Vær opmærksom på, at listen er baseret på antallet af søgninger på mobilpriser.dk, og derfor kan der optræde enheder på listen, som ikke findes i handlen endnu, men hvor forsalget er startet.
Herunder kan du se, hvilke telefoner der hittede i august 2016:
Det er igen Apple lille iPhone SE der regerer i toppen af søgningerne, men selvom den fortsat er populær begynder interessen for den at dale. Igennem forårsmånederne tegnede telefonen sig for omkring en ud af fem søgninger på mobilpriser.dk – nu er det kun en ud af ni.
Er det udsigten til en ny iPhone 7 denne måned der er på spil? Sandsynligvis.
Apples iPhone 6S er fortsat toer, men oplever også en hvis afmatning og er tæt på at se sig overhalet af Samsungs to S7-toptelefoner, mens Apples iPhone 6S Plus phablet nu må se sig puffet helt ud af top 10’en, mens Samsungs Galaxy Note 7 stryger ind på en sjetteplads.
Blandt de små telefoner er Sonys populære Compact-serie også droppet ud af top 10’en – i stedet er det Samsungs ligeså kompakte Galaxy A3 (2016) der afrunder top 5.
I den øvrige hitparade finder du Samsungs ældre Galaxy S6 og Apple iPhone 6, mens Huawei prisstærke P9 Lite gør sin entré i top 10.