Væksten ligger i billig-smartphones
Der er stor fokus og opmærksomhed når der lanceres topmodeller som iPhone 5, Samsung Galaxy S4 eller HTC One, men fremover vil producenterne, nok også satse mere på lavpris-segmentet, da der her er stor vækst.
Selv i Danmark ses, at personer der hidtil ikke har ønsket en smartphone, alligevel kan lokkes, hvis prisen er lavere. Det skriver Computerworld.dk.
Smartphones under 1.500 kroner vil, ifølge ABI Research, sælge godt i fremtiden. Det forventes at salget vil gå fra 259 millioner enheder i år til 788 millioner styks i 2018.
Mellemklasse og topprodukter vil i samme periode kun vækste fra 635 millioner til 925 millioner enheder.
Producenterne er yderst opmærksomme på, at billigmarkedet udvides fra at udgøre 28 procent af salget i dag, til 46 procent om ganske få år.
– Billige smartphones kan blive Nokias redning
Nokia satser ret hårdt på lavpris smartphones i Lumia-kategorien. Men også Samsung, Sony og LG byder ind i denne kategori.